Gerningsmanden var en ren amatør

- Hvis gerningsmanden havde været mere sikker i sin sag, så havde Lars Hedegaard været død nu, fortæller tidligere jægersoldat Thomas Rathsack

Islam-kritikeren Lars Hedegaard blev i går forsøgt myrdet. (Foto: Jens Dresling)
Islam-kritikeren Lars Hedegaard blev i går forsøgt myrdet. (Foto: Jens Dresling)

Tidligere jægersoldat og forfatter Thomas Rathsack beskriver her pistolførerens handlinger set fra et professionelt synspunkt.

- Manden er en amatør. Når man har et våben og gerne vil dræbe en 70-årig mand, så kan man også godt det, hvis man bare er lidt professionel. Så han har ikke planlagt det godt nok, samtidig med at han ikke har været konsekvent nok. Det hele har heldigvis været noget frygteligt rod, siger Thomas Rathsack til ekstrabladet.dk

Læs mere:

Se også: Politiet: Gerningsmanden kan have båret paryk

En mand i rød postjakke dukkede i går op ved Lars Hedegaards hus på Frederiksberg. Det falske postbud overbragte Lars Hedegaard en pakke, hvorefter han trak en pistol, og skød mod islam-kritikeren. Men han ramte forbi.

- Hans evner som skytte har været utrolig ringe, når han ikke har ramt et mål, der har været 1,5 meter fra ham. Han har højst sandsynligt ikke modtaget skydeundervisning. Hvis han har, burde han have sine penge tilbage, siger Thomas Rathsack.

Læs mere:

Se også: Ekspert: Hedegaard var et oplagt mål

Derefter langer islam-kritikeren ud efter pistolføreren, der begynder at fumle med pistolen, hvorefter han taber den ind i opgangen til Lars Hedegaards hjem, hvor attentat-offeret er flygtet ind.

- Han har ikke forventet, at en ældre mand langer ud efter ham og gør modstand. Men det er dybt uprofessionelt, at han ikke har tænkt denne mulighed igennem, mener Thomas Rathsack.

Læs mere:

Se også: Det skal der til for at få PET-beskyttelse

Gerningsmanden når at stikke en fod i klemme i døren, så han kan få samlet pistolen op. Derefter flygter han fra gerningsstedet.

- Man kan konstatere, at han heldigvis har været en amatør. Det kan være, at han har været usikker på situationen eller har været på stoffer eller medicin. Det kan også være, at han er mentalt forstyrret, så han ikke kan tænke klart. Der kan være mange grunde til uprofessionalismen, konstaterer Thomas Rathsack.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere