Den 25-årige Eddie Ray Routh, som er anholdt for mordet på USA's mest succesfulde Navy SEAL-soldat, Chris Kyle, har haft en hård nat i fængslet i Texas. Det skriver nyhedsstationen ABC.
Efter aftensmaden blev den 25-årige anholdte aggressiv, da fængselsbetjentene bad om den bakke, som aftensmaden var blevet serveret på. Eddie Ray Routh blev angrebet med strømpistoler og derefter bundet til en stol i sin celle på isolationsgangen, hvor han nu også sidder under selvmordsobservation.
Læs også:
Den 25-årige Irak-veteran lider, ifølge kilder tæt på ham, af posttraumatisk stress syndrom efter sin udstationering, og det var igennem en hjælpeorganisation for veteraner, at han mødte den tidligere Navy Seal snigskytte, Chris Kyle.
Chris Kyle og en anden mand, Chad Littlefield, blev dræbt, da de sammen med den anholdte var taget ud på en skydebane i Texas.