Attentatmand luskede rundt i området i flere dage

Manden bag det fejlslagne attentat på Lars Hedegaard har formodentligt udspioneret ham i dagene op til drabsforsøget

Den formodede gerningsmand er af flere vidner blevet set i Lars Hedegaards nabolag i dagene op til attentatforsøget. (Foto: Mogens Flindt)
Den formodede gerningsmand er af flere vidner blevet set i Lars Hedegaards nabolag i dagene op til attentatforsøget. (Foto: Mogens Flindt)

Tirsdag klokken 11.21 slap den 70-årige islamkritiker Lars Hedegaard lige akkurat med livet i behold, da en person, der udgav sig for at være postbud, sendte et skud mod ham ved sin bolig i midten af Frederiksberg.

Gerningsmanden sigtede mod Lars Hedegaards hoved, men ramte heldigvis ikke, hvorefter de to kom i håndgemæng. Til sidst flygtede gerningsmanden til fods ad Søndre Fasanvej.

Læs også:

(Foto: Jens Dresling) 112 - 5. feb. 2013 - kl. 14:48 Lars Hedegaard: De har forsøgt at myrde mig

Lars Hedegaard har beskrevet gerningsmanden som en: dansktalende mand, ca. 25 år. Ca. 175-180 cm høj og almindelig af bygning. Mellemøstlig udseende, meget mørkt hår, der var halvlangt og let krøllet (muligvis en paryk). Manden fremstod ubarberet med mørke skægstubbe. Han bar en rød jakke,

En person, der svarer til det signalement, er blevet set luske rundt i nabolaget i dagene op til det fejlslagne attentatforsøg.

- Vi har flere vidner i området, der har undret sig over et postbud, der har været i området søndag og mandag formiddag, men uden post, siger Jørgen Skov politiinspektør og efterforskningsleder ved Københavns Politi til ekstrabladet.dk

Læs også:

Se også: Sådan skal attentatmanden fanges

Lars Hedegaard har tidligere været meget bombastisk i sin kritik over for islam. Det er blandt andet en af grundene til, at mange har spekuleret i, at der kan være tale om et politisk motiveret attentatforsøg.

Men på nuværende tidspunkt arbejder Københavns Politi med flere teorier.

- Efterforskningen er i en fase, hvor vi ikke udelukker nogle motiver, siger Jørgen Skov politiinspektør og efterforskningsleder ved Københavns Politi til ekstrabladet.dk, og fortsætter:

Læs også:

Se også: Det skal der til for at få PET-beskyttelse

- Det ligner dog ikke et hjemmerøveri, sådan som det er blevet udført. Det politiske motiv er en vinkel, som vi undersøger, men det er ikke den eneste, siger han.

Udover vidneforklaringer og Lars Hedegaards egen forklaring har Københavns Politi fået en person, der ligner gerningsmanden på video.

- Vi har sikret al den videoovervågning, der findes rundt omkring som på tankstationer, busser og ved forretninger. Og vi ved, at vi har optagelser af en mand i en rød jakke, som er mørkhåret, om det er gerningsmanden, ved vi ikke endnu, siger Jørgen Skov.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere