Gymnasium evakueret - to på hospitalet

Elever kørt på hospitalet med formodet tåregasforgiftning - 800 personer evakueret fra Langkær Gymnasium i Tilst ved Aarhus

Eleverne stimler sammen foran Langkær Gymnasium, som er blevet evakueret på grund af gas-mistanke. (Foto: Bob Gisselmann, DBU Jylland)
Eleverne stimler sammen foran Langkær Gymnasium, som er blevet evakueret på grund af gas-mistanke. (Foto: Bob Gisselmann, DBU Jylland)

Politiet har evakueret alle 800 elever og ansatte på Langkær Gymnasium i Tilst ved Aarhus.

Det sker efter, at flere elever er blevet dårlige, og to er kørt på hospitalet med formodet tåregasforgiftning. For kort tid siden blev tre gymnasipiger tydeligt dårlige og blev eskorteret væk af læger og ambulancefolk.

Eleverne blev dårlige af at gå igennem et gangareal, hvor en eller flere havde kastet tåregas, erfarer ekstrabladet.dk, som er på stedet. De mest mærkede behandles på stedet lige nu, blandt andet i ambulancer.

Der befinder sig lige nu fem ambulancer, tre brandbiler, to lægebiler og en hærskare af politifolk pågymnasiet. For kort tid siden er også Beredskabsstyrelsen ankommet til gymnasiet.

Ubehag men ingen i livsfare
- Vi får en anmeldelsen klokken 12.40, om at flere elever havde fået det dårligt efter at være gået igennem et gangareal. Nogle hostede, andre kastede op, men der er ingen livsfare, og eleverne er blevet behandlet på stedet, siger politikommisær Mogens Brøndum til ekstrabladet.dk.

Det drejer sig om 'en mindre gruppe elever', tilføjer han uden at kunne give det eksakte antal. De bliver inden længe kørt på hospitalet.

Han kan endnu ikke bekærfte, at det rent faktisk er tåregas, der er tale om.

- Der kan være tale om en gasart, men det ved vi ikke endnu. Vi har efterforskere på stedet, og vi er ved at undersøge de nærmere omstændigheder, siger Mogens Brøndum.

Elevrådsformanden: Ro på nu
Ifølge ekstrabladet.dk's udsendte ser de fleste ud til at være i nogenlunde god behold. Mange er dog stærkt påvirkede af gassen og sidder med ophovnede øjne, hvor tårerne vælter ud.

- Jeg er ked af det, der er ske. Jeg håber vi kan bevare roen, for det er der brug for. Mange er bekymrede for, hvad der er sket. Jeg håber på, at der snart kommer præcise informationer ud, for i sådan en situation opstår der lynhurtigt rygter om, hvad der kan være sket, siger gymnasiets elevrådsformand Jacob Vinge til ekstrabladet.dk

Politiet har lige nu ingen viden om hvem, der har smidt den formodede tåregas og hvorfor. Det formodes, at der er tale om grov kådhed.

Eleverne er blevet bragt over til DBU's lokaler, der ligger lige ved gymnasiet. Området er afspærret, og ingen elever må forlade stedet.

Læs også:

Personale og elever på Handelshøjskolen er i eftermiddag blevet evakueret efter en bombetrussel for anden på halvanden måned. (Foto: Claus Bonnerup) 112 - 17. dec. 2012 - kl. 14:32 Ny bombetrussel mod Aarhus Universitet
Se også: Bombetrussel mod kommunekontor
Se også: Bombetrussel mod Handelshøjskole

1 af 3 Flere elever hjar fået det dårligt, og behandles på stedet. (Foto: Anders Brohus).
2 af 3 Politi, redningsfolk, brandfolk, læger og Beredskabsstyrelsen er til stede i stor styrke på gymnasiet. (Foto: Anders Brohus)
3 af 3 Eleverne stimler sammen foran Langkær Gymnasium, som er blevet evakueret på grund af gas-mistanke. (Foto: Bob Gisselmann, DBU Jylland)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere