Sådan skal attentatmanden fanges

Tidligere efterforskningschef hos Rigspolitiets Rejsehold løfter sløret for, hvordan attentatmanden, der forsøgte at likvidere Lars Hedegaard, kan fanges

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Før musen henover boksene og læs mere om politiets muligheder.

------

Tirsdag blev den 70-årige debattør Lars Hedegaard forsøgt likvideret foran sit eget hjem på Frederiksberg i København.

Missionen mislykkedes for gerningsmanden, der udklædt som postbud ringede på debattørens dør. Her trak han en pistol rettet mod Hedegaards hoved, men ramte ved siden af. Hedegaard slog gerningsmanden i ansigtet med en knytnæve, hvilket fik ham til at tabe sit våben.

Mens Hedegaard flygtede, samlede gerningsmanden sit våben op og forsøgte at skyde endnu engang - men pistolen klikkede blot.

Efterfølgende flygtede gerningsmanden i retning af Søndre Fasanvej, hvorfra han kan være flygtet via Zoologisk Have eller via Søndermarken og Valby Langgade.

Gerningsmanden er dermed på fri fod, og motivet bag mordforsøget er fortsat uklart. Men selv om der ikke er meget åbenlyst at gå efter, er der alligevel en række særlige fokuspunkter, som kan lede politiet til en opklaring.

Det forklarer tidligere efterforskningsleder i det daværende Rigspolitiets Rejsehold Kurt Kragh til ekstrabladet.dk.

Spyt er typisk
- Muligheden for at finde et dna spor er nærmest eksplosivt, fordi offer og gerningsmand har været i håndgemæng. Der kan være biologiske spor på gerningsstedet i form af hud, hår blod og spyt, som politiet kan bruge til at oprette en dna-profil, siger han.

- Bare der er en enkelt berøring, så er det mulighed for at finde dna. Det mest sandsynlige er spyt, som man typisk finder, siger Kurt Kragh.

Tjek grafikken på mobilen her

Spyttet kan bruges til at oprette en dna-profil, som man - hvis man er heldig - kan bruge til at identificere en i forvejen kendt profil i politiets registre.

Det er dog ikke noget, som man bør læne sig kraftigt op ad, for det er en langsommelig proces, der kan tage flere uger.

- I dag læner man sig meget op ad dna, men det løser ikke alting. Der kan desuden være adskillige dna-profiler på ofret fra andre mennesker, og det er ikke til at vide, hvem af dem gerningsmanden er. Men det er selvfølgelig udmærket at have, hvis man har en mistænkt, fortæller den erfarne efterforskningsleder.

Brat glemselskurve
Et andet, og særdeles effektivt værktøj, er offentligheden. Episoden er foregået i et område, hvor der er forholdsvis meget offentlig aktivitet, og derfor kan der være adskillige mennesker, som render rundt med vigtig information uden at vide det.

- Glemselskurven hos mennesker er desværre utrolig brat. Derfor er det meget vigtigt, at man hurtigt bruger man resurser på afhøringer, siger han.

Men selv om gerningsmanden måske har været let genkendelig i sin røde jakke, kan 'den store detektiv' alligevel give problemer.

- Men man skal ikke forvente, at folk henvender sig. De skal opsøges, for ofte er det måske ikke klar over, at de har set noget vigtigt.

- Og så er der andre, som simpelthen er angst for at henvende sig til politiet, fordi de går rundt med en overdreven angst for at blande sig. Det er simpelthen bange for, at deres udsagn kan få personlige konsekvenser. Det er et meget generelt problem, siger Kurt Kragh, der tidligere har arbejdet for PET.

Krudtpartikler
En anden mulighed er at lede efter spor fra det affyrede våben.

- Hvis du affyrer en pistol, vil der være mulighed for at finde krudtpartikler, siger Kurt Kragh.

Krudtpartiklerne kan bekræfte episoden, men giver ikke mange spor at gå efter. Men det affyrede våben efterlod også et patronhylster, som åbner nogle snævre muligheder for kriminalteknikerne.

- Hylsteret kan fortælle dig om våbenet, men ikke hvem der ejer den. Men det er naturligvis behjælpeligt, hvis man finder identisk ammunition hos en gerningsmand, forklarer han.

Sletter videoovervågning
Gerningsmandens udklædning, som ifølge politiet bestod af en postkasserød jakke og en paryk med halvlangt, mørkt og let krøllet hår, skiller ham ud fra mængden.

Det er derfor sandsynligt, at han er mulig at spotte på videoovervågning i området. Politiet skal derfor hurtigst muligt sikre sig kopier af overvågninger inden de slettes.

- Hvis han har haft den påklædning på hele tiden er det jo oplagt at kigge efter. Derfor skal man sikre sig videoer fra banker, kiosker, forretninger hurtigst muligt, for mange af dem sletter det lagrede video løbende. Jeg har selv oplevet, at man er for sent ude. Man skal sikre, at ting ikke forsvinder.

- Men almindeligt, at gerningsvåben bliver efterladt i en skraldespand - det har vi set meget. Derfor er det også vigtigt at få sikret alle skraldespande og lignende i området omkring flugtruten, siger han.

Forældede metoder
Tidligere har politiet også benyttet sig af mobil aktivitet til at spore forbrydere.

Det sker ved, at man ved hjælp af teleselskaber optegner, hvor en bestemt mobiltelefon har befundet sig inden for en given tidsramme.

Denne metode er dog langt sværere i dag.

- Det var muligt for 10 til 15 år siden, men ikke i dag. Der er simpelthen for meget aktivitet til at det er en mulighed.

- Men man kan naturligvis godt bruge det, hvis man har noget helt specifikt at gå efter, slutter Kurt Kragh, der stoppede hos Rigspolitiets Rejsehold i 2010 efter 27 år.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere