Anholdt for drab - lig fundet i køleskab

44-årig sigtet for drab på sin tidligere samlever, den 40-årige Mette Bønnelykke Herholdt. Han nægter drab, men erkender at have bortskaffet liget

Politiet mener at have fundet liget af Mette Bønnelykke Herholdt, der har været forsvundet siden 2010.
Politiet mener at have fundet liget af Mette Bønnelykke Herholdt, der har været forsvundet siden 2010.

Ved du noget? Så tip os på mail eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har tirsdag anholdt en 44-årig mand, der er sigtet for drabet på den 40-årige Mette Bønnelykke Herholdt, som har været forsvundet i over to år.

Læs også:

Se også: Mystisk forsvinden: Mette har været væk i to år

Tirsdag blev et lig fundet i et udrangeret køleskab på en adresse i Dannemare. Liget er endnu ikke identificeret, men politiet formoder, at der er tale om liget af Mette Bønnelykke Herholdt.

- Jeg har ingen bemærkninger til ligets tilstand, udover at når et lig har ligget i mere end to år, så er det klart, at tilstanden ikke er helt frisk, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Fyldte år i dag: Mette er stadig forsvundet sporløst

Kvinden har været efterlyst siden 17. december sidste år. Hun er senest blevet set i december 2010 i Vesterborg på det nordvestlige Lolland.

Den anholdte mand er Mette Bønnelykke Herholdts tidligere samlever. Han nægter sig skyldig i drab, men erkender at have bortskaffet hendes lig, efter at hun i december 2010 led en naturlig død, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Læs også:

Se også: Forsvundne Mette på Facebook: Tag aldrig noget for givet

Hvad peger på, at der er tale om et drab?

- Det er omstændighederne, der gør, at vi sigter ham for drab. Men nu må vi se, hvordan situationen udvikler sig - vi laver en masse undersøgelse og afventer desuden resultatet af den obduktion, der finder sted senere i dag, siger Søren Ravn-Nielsen.

Læs også:

Se også: Forsvundne Mette på Facebook: Tag aldrig noget for givet

Liget vil senere i dag blive obduceret, og den anholdte mand bliver lige nu fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster.

Politiet vil af hensyn til efterforskningen begære lukkede døre, og derfor vil politiet heller ikke komme ind på yderligere detaljer omkring fundet af liget i køleskabet.

Klik på kortet for at læse mere om Mette Bønnelykke Herholdts mystiske forsvinden







Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere