Hedegaard sloges med attentatmand

Håndgemæng mellem Lars Hedegaard og gerningsmand ved drabsforsøg

Klokken 11.21 blev medstifter og frontfigur i Trykkefrihedsselskabet af 2004 forsøgt skuddræbt ved sit hjem på Pelargonievej på Frederiksberg.

LÆS OGSÅ:

Se også: Thorning: Angrebet på Lars Hedegaard er afskyeligt

LÆS OGSÅ:

(Foto: Jens Dresling) 112 - 5. feb. 2013 - kl. 14:48 Lars Hedegaard: De har forsøgt at myrde mig

ekstrabladet.dk har siden episoden været i kontakt med flere af hinanden uafhængige kilder, der giver en enslydende beskrivelse af hændelsesforløbet.

Gerningsmanden, der beskrives som mørkhåret, iført rød postlignende jakke og ca. 30 år gammel, fik adgang til Hedegaards ejendom ved at ringe på under påskud af at skulle aflevere en pakke.

Om de nærmere omstændigheder kan det oplyses, at forurettede blev tilringet via dørtelefonen, og da han kiggede ud af vinduet, bemærkede han en person, som han mente var et postbud. Personen stod med en pakke, og da forurettede gik ned til hoveddøren og åbnede døren, skød personen et sigtet skud med en pistol mod forurettedes hoved, uden dog at ramme.

Zoo spærret
Straks efter skudepisoden opstod der et håndgemæng mellem forurettede og gerningsmanden, som pludselig løb fra stedet til venstre ad Azaleavej mod Søndermarken.

Gerningsmanden signaliseres som:

Mand, ca. 30 år. 175-180 cm høj, og udlænding.

Han havde kraftige skægstubbe omkring hagepartiet og var iført en rød postjakke med postlogo samt lyse kondisko.

Efter vidner angiveligt havde set mistænkelige personer i Zoo, afspærrede politiet en kort overgang haven, da man antog, en eller flere gerningsmænd kunne have flygtet den vej. Haven er dog atter åben.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger har Lars Hedegaard siden attentatforsøget været til afhøring hos politiet, ligesom han skal have være forbi kriminalteknikere med henblik på sporsikring.







1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere