Mystik: Skudt i panden

Politi efterlyser vidner til en mystisk skudepisode, hvor en mand affyrer skud mod ansigtet på en anden mand

En 43-årig mand måtte i nat køres på hospitalet efter, at han var ramt af skud i panden.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog kl 00.26 anmeldelse om, at der var affyret flere skud mod den 43-årige mand på en parkeringsplads foran bebyggelsen Margrethevænget i Maribo.

Manden blev på hospitalet behandlet for en overfladisk skudlæsion i panden. Han blev senere på natten udskrevet efter endt behandling.

Den 43-årige mand kom omkring kl. 00.15 kørende ind på parkeringspladsen i sin bil. Da han steg ud, så han en yngre person stige ud af en mindre lys personbil, der var ankommet samtidig. Herefter blev der affyret flere skud, formentlig fra en pistol, og han blev ramt i ansigtet.

Umiddelbart efter kørte den lyse bil væk i høj fart.

Politiet er meget interesseret i oplysninger fra vidner der har befundet sig i området omkring Margrethevænget i Maribo i tiden op til kl. ca. 00.30 natten til i dag, og som har set en mindre hvid eller meget lys grå eller gul personbil, køre rundt i området. Vognen er måske tidligere på aftenen set andre steder i byen.

Skudt gennem vindue

I lørdags den 2. februar mellem klokken kl. 01.00-02.00 om natten blev der affyret et skud med et haglgevær gennem et vindue i stueetagen til en ejendom på Skimminge i Maribo. Ingen personer blev ramt af skuddet.

Politiet har kun sparsomme oplysninger om skudepisoden, og er derfor meget interesseret i oplysninger fra vidner der natten til lørdag den 2. februar i tidsrummet mellem kl. 00.00 og 02.00 har været i området ved Skimminge i Maribo, og som kan have set noget, der kan relateres til skudepisoden.

Oplysninger til politiet på 114

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere