De er fængslet for overfaldet på Joana

Store drenge på 16 og 17 år varetægtsfængslet for overfald på højgravide Joana

Den ene af de to mistænkte overfaldsmænd lagt i håndjern i Sverige. (Privatfoto)
Den ene af de to mistænkte overfaldsmænd lagt i håndjern i Sverige. (Privatfoto)

De to mænd, der er sigtet for grov vold og røveri mod højgravide Joana Dervichi, 42, er netop blevet varetægtsfængslet in absentia i Københavns dommervagt.

Læs også:

Se også: Gravide Joana: - De har ødelagt alt

De to er sigtet for grov vold og røveri ved den 23. januar at have udvalgt Joana Dervichi som offer og have fulgt efter hende og slået hende med knytnæver, sparket hende og givet hende peberspray. Derefter tog de hendes taske, der indeholdt 29.500 kroner i danske kroner, britiske pund og dollar.

De to sigtede er blot store drenge. Den ene H. S. er blot 16 år, mens den anden A. S. er 17 år.

Dommeren mente, at der var en begrundet mistanke om, at de to havde deltaget i overfaldet på Joana Dervichi. Og da hun samtidig mente, at de på fri fod ville kunne modvirke efterforskningen, vurderede hun, at de skulle varetægtsfængsles. Ydermere blev varetægtsfængslingen begrundet med, at det ikke kunne udelukkes, at de to ville forsøge at unddrage sig retsforfølgningen, da de ikke har nogen tilknytning til Danmark.

Læs også:

Se også: Gravid-overfald: Anholdte i Sverige taler ikke dansk

Politiet kræver dem nu udleveret fra Malmø, hvor de i går blev anholdt på centralstationen efter tyverier.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.


Retsmødet i dommervagten skete bag lukkede døre, fordi politiet ikke kender identiteten på de to andre mistænkte, der stadig eftersøges.

Læs også:

Se også: Politiet sikre: - Det er dem

De to anholdte fra Malmø er genkendt af dansk politi, som to af røverne kaldet C og D i politiets efterlysning, oplyste anklager Ebbe Arentoft i dommervagten.

Den ene af de anholdte er fra Algieriet, men de anholdtes identiteter er tvivlsomme, fordi politiet kender dem under flere navne.

Læs også:

Se også: Joanas bror: - Jeg håber, det er dem

1 af 2 Her er den anden de to mistænkte fotograferet efter anholdelsen. Han var iført samme lange sorte frakke, som i København. (Foto: Privatfoto)
2 af 2 Den ene af de to mistænkte overfaldsmænd lagt i håndjern i Sverige. (Privatfoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere