Gravid-overfald: Anholdte i Sverige taler ikke dansk

Mistænkte for overfald på gravid kvinde i Valby er muligvis fra Algeriet

De to mænd anholdt i Malmø er identiske med to af de fire mænd, der var efterlyst for overfaldet på Joana Dervichi, bekræfter Københavns Politi. (Foto: Jakob Jørgensen/Politifoto)
De to mænd anholdt i Malmø er identiske med to af de fire mænd, der var efterlyst for overfaldet på Joana Dervichi, bekræfter Københavns Politi. (Foto: Jakob Jørgensen/Politifoto)

De to mænd, som er mistænkt for overfaldet på den højgravide Joana Dervichi i Valby i sidste uge og som lørdag morgen blev pågrebet ved hovedbanegården i Malmø, taler ikke dansk, oplyser politiet i Skåne til ekstrabladet.dk.

- Vi tror, at den ene er fra Algeriet og har rekvireret en fransktalende tolk, den anden er vi mere usikre på. Ingen af dem taler dansk. Vi har ikke formelt identificeret dem endnu, de havde ingen personlige papirer på sig, siger informationsmedarbejder hos Skånes Politi, Calle Persson, til ekstrabladet.dk.

Se også: Nye fotos i overfaldet på højgravid

De to mænd blev klokken 06.15 lørdag morgen anholdt af svensk politi ved hovedbanegården i Malmø.

- De havde en pung i deres besiddelse, som ikke var deres. De er i første omgang sigtet for hæleri, og så må vi se, hvad afhøringen og efterforskningen fører med sig, siger Calle Persson til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.


Han fortæller, at anholdelsen af de to mænd foregik uden dramatik.

En vagtmand på hovedbanegården i Malmø alarmerede politiet om de to mænd, og han mente at kunne genkende mændene fra omtalen på ekstrabladet.dk af overfaldet på Joana Dervichi.

Læs også:

Se også: To mistænkte anholdt for gravid-overfald

Og dansk politi har kort før klokken 12 lørdag bekræftet, at de to anholdte i Sverige er identiske med to af de fire efterlyste i sagen om overfaldet på Joana Dervichi.

- Vi vil nu bede om en fængslingskendelse på dem i dommervagten, så vi kan få dem udleveret fra Malmø, siger Central efterforskningsleder John Dyrberg, Københavns politi, til ekstrabladet.dk.

Joana Dervichi blev slået og sparket i maven og fik tåregas i ansigtet, før røverne løb med hendes taske med 30.000 kr., som hun havde hævet til en rejse til sin mor og købet af en barnevogn. Overfaldet skete den 23. januar kl. 16.45 på Kærskiftevej i Valby. De fire mænd havde skygget hende til stedet i S-toget, viser overvågningsfotos, men kun to af dem deltog i selve overfaldet på Joana Dervichi.

Se også: Joanas bror: - Jeg håber, det er dem

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere