Eksplosion raserer skyskraber i Mexico City

Mindst 25 døde, 100 kvæstede og mange savnede i ruinerne under oliehovedkvarter i Mexico

Hovedkvarteret for Mexicos statslige olieselskab er blevet rystet af en eksplosion. Mange meldes dræbt. (Foto: AP)
Hovedkvarteret for Mexicos statslige olieselskab er blevet rystet af en eksplosion. Mange meldes dræbt. (Foto: AP)

OPDATERET 7.20: En eksplosion rystede et højhus i Mexico City, hvor landets statslige olieselskab har hovedkvarter. Mindst 25 personer er dræbt, mens 100 er kvæstet, siger indenrigsminister, Miguel Angel Osorio Chong.

Miguel Angel Osorio Chong oplyser, at redningsmandskab fortsat leder efter overlevende i Pemex-hovedkvarteret, der med sine 54 etager er én af Mexicos højeste bygninger.

Chong advarer om, at dødstallet risikerer at stige yderligere, når redningsfolk får overblik over ødelæggelsernes omfang. Snesevis af mennesker kan være fanget i ruinerne i bunden af bygningen, oplyse Reuters.

- Vi har 13 døde på stedet og én mere på hospitalet. Der er mere end 80 kvæstet, og vi fortsætter med at lede efter overlevende i murbrokkerne, siger Chong, da det officielle dødstal var 14.

Facaden faldt ned
En massiv søjle af sort røg stod op fra bygningen efter eksplosionen, der fandt sted i kontorbygningens kælder klokken 16 lokal tid (klokken 23 dansk tid).

- Folk skreg... du kunne se stykker af facaden falde ned på jorden, siger Joaquin Borrell Valenzuela, der befandt sig uden for bygningen på eksplosionstidspunktet.

Tv-billeder viser redningsfolk, der slæber sårede væk på bårer. Myndighederne oplyser, at flere kvæstede er transporteret til hospitalet med helikopter.

Mexicos præsident, Enrique Pena Nieto, besigtigede skaderne torsdag aften lokal tid sammen med indenrigsminister Miguel Angel Osorio Chong og Mexico Citys borgmester.

Modstod jordskælv
Der foreligger endnu ingen oplysninger om årsagen til eksplosionen. Men olieselskabet havde problemer med elektriciteten i bygningen, inden eksplosionen indtraf.

- Vi vil finde årsagen til dette i tæt samarbejde med myndighederne. Men lige nu er førsteprioritet, at vi tager os af de kvæstede, siger Pemex-direktør, Emilio Lozoya Austin, ifølge CNN.

Pemex-hovedkarteret er 213 meter højt, blev opført i 1979 og overlevede et jordskælv på 8.1, der ramte Mexico City i 1985.

I september sidste år mistede 30 personer livet i forbindelse med en eksplosion på et Pemex-gasanlæg i det nordlige Mexico.

1 af 8 (Foto: AP)
2 af 8 (Foto: AP)
3 af 8 (Foto: AP)
4 af 8 (Foto: AP)
5 af 8 (Foto: AP)
6 af 8 (Foto: AP)
7 af 8 (Foto: AP)
8 af 8 Hovedkvarteret for Mexicos statslige olieselskab er blevet rystet af en eksplosion. Mange meldes dræbt. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere