Indbrudstyve stjal 32 pytonslanger

- Tyvene gik direkte efter slangerne, siger politiet

Et helt typisk indbrud - med et noget usædvanligt udbytte.

Sådan beskriver politiet et indbrud i Faxe i går, hvor udbyttet blev 32 pytonslanger.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Ifølge politiet er indbruddet sket hos en mand, der har som hobby at fremavle og sælge pytonslanger - og som også har tilladelse til det.

Slangerne er mellem 25 centimeter og 1 meter lange, oplyser politiet.

- Det er en meget usædvanlig sag. Der er ingen tvivl om, at tyvene er gået direkte efter slangerne - og at de samtidig er meget bevidste om, at slangerne har en høj værdi, hvis de skal sælges videre, siger Niels Denny Sørensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Indbruddet fandt sted torsdag mellem 05.15 og 14.30, og politiet har indtil videre ingen ide om, hvor slangerne befinder sig.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere