Efterskoleforstander får 60 dages betinget fængsel

Forstander Truels Truelsen får en dom på 60 dages betinget fængsel efter den tragiske Præstø-ulykke

I dag skal det afgøres om forstander Truels Truelsen skal i fængsel efter den tragiske Præstø-ulykke (Foto: Torben Stroyer)
I dag skal det afgøres om forstander Truels Truelsen skal i fængsel efter den tragiske Præstø-ulykke (Foto: Torben Stroyer)

RETTEN I NYKØBING FALSTER (ekstrabladet.dk): Dommeren har netop afsagt dommen i Præstø-sagen.

Forstander Truels Truelsen har fået 60 dages betinget fængsel, mens Lundby Efterskole skal betale 25 dagbøder af 10.000 kroner. Desuden må forstander Truels Truelsen ikke medvirke i skolens aktiviteter til søs i de næste tre år.

Retslokalet var ved domsafsigelsen tæt pakket med elever og forældre samt pårørende til forstanderen Truels Truelsen.

Læs mere:

Se også: Far til Præstø-offer: - Nu kan vi komme videre

Dommen bygger på, at sikkerheden ikke var i orden samt at Truels Truelsen var uagtsom. Det har altså ingen betydning, at forstanderen ikke var på skolen, da ulykken fandt sted.

- Retten følger min fremlæggelse og mine argumenter, så resultatet er selvfølgelig tilfredsstillende, siger anklager Michael Boolsen til ekstrabladet.dk.

Anklagerer Michael Boolsen krævede forud for domsafsigelsen forstander Truels Truelsen idømt i flere måneders fængsel samt at skolen skulle betale 250.000 kroner i erstatning.

Frifundet for uagtsomt manddrab
Både forstanderen og Lundby Efteskole var tiltalt for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og overtrædelse af loven om sikkerhed til søs. Begge frifindes for uagtsomt manddrab på den afdøde lærer Michael Jørgensen.

- Den afdøde lærer Michael Jørgensen har handlet så groft, at han selv er ansvarlig for sin død, så derfor var der ikke grundlag for denne del af tiltalten, siger anklager Michael Boolsen til ekstrabladet.dk.

Forsvarer Peter Giersing og dømte TruelsTruelsen har endnu ikke afgjort, hvorvidt de vil anke dommen. De har betænkningstid på 14 dage.

Skole erkendte uagtsom legemsbeskadigelse
En lærer, Michael Jørgensen, døde i ulykken, mens alle elever overlevede. Syv af dem har dog efterfølgende fået konstateret hjerneskader.

Forsvarer Peter Giersing bekendtgjorde i går ved proceduren, at skolen erkender sit ansvar for de syv elever, der har fået hjerneskader som følge af ulykken. Men ifølge Retten er det ikke nok, for forstanderen er også blevet dømt for dette punkt.

- Retten har vurderet, at Truels Truelsen også bærer ansvaret og burde have grebet ind. Derfor er bådeTruels Truelsen og skolen blevet dømt for uagtsom legemsbeskadigelse hos børnene, vurderer anklager Michael Boolsen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere