Drabsmand gik fri: Hjemløs stjal tandpasta fra apoteker

GIK DRABSMAND FRI?: Apotekeren fulgte efter den hjemløse tyv, og fik ham stoppet. Men det blev fatalt for den 35-årige hjemløse

Anthony Kyser døde ifølge politiet af sig selv. Retsmedicinerne mente noget andet. Her ses han sammen med sin kone. (Privatfoto)
Anthony Kyser døde ifølge politiet af sig selv. Retsmedicinerne mente noget andet. Her ses han sammen med sin kone. (Privatfoto)

OBS: Tv-billederne kan virkede stødende og voldsomme
-----------------

Tilbage i 2010 vraltede en hjemløs mand ind hos en apoteker i Chicago.

Den hjemløse, 35-årige Anthony Kyser, stoppede en tandpastatube i lommen, og gik fra stedet.

Det havde apotekeren Pedro Villanova set, og han satte derfor efter manden ud af forretningen.

Som du kan se i tv-klippet over artiklen, der netop er blevet offentliggjort, skyndte den hjemløse sig ind i en gyde, men blev passet op af flere personer.

Pludselig faldt Anthony Kyser til jorden, mens flere personer kom til.

Det ser på videoen ud til, at der bliver brugt vold for at holde den hjemløse i jorden.

Efter et par minutter kan man se, at han ikke rører på sig mere. Han var død, skriver DNAinfo.com.

Sagen kan genåbnes
Umiddelbart efter kom politiet til stedet, som begyndte at undersøge de nærmere omstændigheder.

Retmedicinerne fra The Cook County Medical Examiner's Office mente, at der var tale om drab. Men politiet sigtede ikke nogen.

Dermed må man konkludere, at manden døde af sig selv, eller fordi han blev så chokeret over de mange personer på stedet, hvilket har fået mange amerikanere til at undre sig. For kan man det?

- Videoen blev gennemgået af detektiver. Men det blev bestemt, at der ikke skulle sigtes nogen, siger Maureen Biggane, talsmand for politiet i Chicago.

Anthony Kysers mor rejste efterfølgende en civil retssag - en sag der stadig kører.

Apotekeren hævdede, at han reagerede i selvforsvar.

Men videoen har nu sat gang i snakken i millionbyen, og det kan ikke afvises, at der bliver rejst en ny sag, for det minder mest af alt om grov vold, som tog overhånd for at stoppe en banal tyveknægt.

Hele overvågningsbåndet er 10 minutter langt. Ekstra Bladet TV har klippet videoen ned til to minutter.