Cecilie om Præstø-ulykken: Jeg troede, vi var fortabt

Netop nu vidner de sidste elever om dragebådsulykken ved Retten i Nykøbig Falster. Følg sagen live her

RETTEN I NYKØBING FALSTER (ekstrabladet.dk): Sidste vidne Andreas Albrecht Hansen er nu i vidneskranken.

Før ham vidnede Cecilie Rasmussen i sagen mod Lundby Efter skole og dens fortander.

Hun fortæller, at dragebåden kæntrede på et splitsekund. Derefter gav den afdøde lærer Michaels ordre begyndte Cecilie at svømme mod land.

LÆS OGSÅ:

Foto: Torben Stroyer 112 - 18. jan. 2013 - kl. 09:08 Præstø-ulykken: Alt det var galt med sikkerheden

- På et tidspunkt tænkte jeg, gid jeg bare kunne flyve... For så kunne jeg komme ind til land, fortæller Cecilie.

Hun svømmer alt, hvad hun kan, indtil hun ser veninden Karoline.

- Så kommer jeg til en isflage. Jeg ser Karoline med fråde om munden. Hun er meget langt væk, kan jeg se.

Cecilie skubber Karoline op på en isflage.

- Jeg klasker hende på kinderne og råber til hende, men hun falder hele tiden væk igen. Og så begynder jeg at varme hende, siger Cecilie.

Ser en helikopter
På isflagen ser hun en helikopter i luften over fjorden. Men den flyver væk fra Cecilie og Karoline igen.

- Jeg tænkte bare, nu er vi fortabt...

Men det lykkes Cecilie at få helikopterens opmærksomhed ved at tage sin gummistøvle af og begynder at vifte med den. Derefter husker Cecilie først fra det øjeblik, hvor hun sidder på en café på havnen og drikker te med masser af sukker i.

LÆS OGSÅ:

Se også: Line: - Jeg bad en bøn ude i vandet

Cecilie kom på Nykøbing Sygehus, hvor hun lå indlagt nogle dage. I dag har hun problemer med hukommelsen og bliver hurtigt stresset. Alligevel er hun i gang med en ungdomsuddannelse på HHX.

ekstrabladet.dk følger retssagen live, hvor Andreas Albrecht Hansen nu vidner...