Kræves idømt 30 års fængsel for terrorplaner i Danmark

Dom over Tahawwur Rana på torsdag

Tahawwur Rana er tiltalt for at have planlagt terror mod Jyllands-Posten i København. (AP Photo/Tom Gianni)
Tahawwur Rana er tiltalt for at have planlagt terror mod Jyllands-Posten i København. (AP Photo/Tom Gianni)

Chicago-borgeren Tahawwur Rana kræves idømt 30 års fængsel for at have planlagt terror mod Jyllands-Posten i København.

Det fremgår af anklagemyndighedens skriftlige indlæg i sagen, som netop er blevet offentliggjort. Dommer Harry Leinenweber afsiger dommen torsdag.

Rana var ifølge det nye dokument bagmand for planer om massemord, som blev planlagt af en anden Chicago-borger David Headley.

Læs også:

En tegning af Tahawwur Rana i retten i Chicago. (Foto: AP) 112 - 20. sep. 2011 - kl. 06:43 Terrordømt fra JP-sag vil frifindes

- Han planlagde mord på en stor, rædselsvækkende skala. Angriberne skulle storme Jyllands-Postens kontorer på Kongens Nytorv i København, Danmark, tage gidsler og oprette en befæstet position og kæmpe til døden mod danske styrker. Planen var at halshugge uskyldige ansatte fra avisen og smide deres hoveder ud på gaden neden under, så der blev skabt maksimal opmærksomhed omkring angrebet og volden, hedder det i anklagemyndighedens indstillilng.

Planerne blev senere ændret til et angreb mod Politikens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor Jyllands-Posten nu har sin københavnske afdeling.

Tahawwur Rana og David Headley blev begge anholdt, inden planerne kunne bringes til udførelse. Headley har samarbejdet med anklagemyndigheden.