TV: Her rydder politiet omstridt hash-café

Politiet aflagde i aftes ved 22-tiden hashcaféen Smokenhagen et voldsomt besøg, der endte med en smadret glasdør og peberspray i øjnene

En fuldstændig smadret glasdør, peberspray i øjnene og et fund på 38,5 gram skunk.

Den omdiskuterede hashcafe Smokenhagen på Lavendelstræde i det indre København fik i aftes klokken 21.53 et uanmeldt og knapt så hyggeligt visit af politiets bevillingspatrulje.

Khodr 'Cutter' Mehri, som er bestyrer for hashcaféen, ville ikke give politiet lov til at komme ind af døren, da de ikke havde en ransagningskendelse, og derfor valgte de at gå mere hårdhændet til værks.

Læs også:

Se også: Den sidste ryger: Landets mest omtalte hash-café lukker

- En bevillingspatrulje på tre betjente kommer rutinemæssigt forbi, og de kan se, at der er aktivitet, og der lugter af hash. De har adgang til at kontrollere det, men døren er låst og bestyreren, der sidder derinde, vil ikke åbne døren, så de tvinger sig ind med magt, siger Kaj Lykke Majlund, der er leder af Station City under Københavns Politi til ekstrabladet.dk.

Optog det på mobiltelefonen
Khodr Mehri valgte imidlertid at optage 'besøget' på sin mobiltelefon.

På optagelserne kan man se, at politiet efter et par minutter med en rambuk får smadret glasdøren helt, så de kan komme ind.

En civilklædt politimand kravler ind af den knuste rude, og som det første sprøjter han peberspray i øjnene på Khodr Mehri, der herefter stopper sin optagelse.

Læs også:

Se også: Københavnsk butik sælger hash over disken

I følge politiet havde de flere gange advaret ham om at holde sig væk, og derfor brugte de pebersprayen.

- Betjentene siger, at han skal holde sig væk. Og da han ikke gør det, får han med pebersprayen, siger Kaj Lykke Majlund.

- Der er magtanvendelsesregler, hvis han passivt forhindrer dem i at komme ind. Først taler de med ham, så må de fysisk fjerne ham. Og hvis heller ikke det virker, må de bruge peberspray, som de så gør, siger han.

Vil ikke se optagelserne
Viceinspektøren har ikke tænkt sig at se tv-optagelserne.

- Jeg vil ikke se videoen - det har jeg ikke behov for. Jeg har den dokumentation, jeg skal bruge - den står her i mine papirer, siger han.

Politiets besøg udartede sig i et fund af 38.5 gram skunk og en ulovlig kniv. I alt blev otte personer sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Ekstra Bladet har snakket med en rasende Khodr Medri, der ikke mener, at han er blevet behandlet ordentligt.

Læs det her:

Se også: Hashcafé-ejer: Jeg vil anmelde betjenten

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen