Skoleskyder dræbte syv: For syg til straf

Koreansk-amerikanske One Goh skød og dræbte syv personer på et kristent universitet i Californien

44-årige One Goh, der er anklaget for drab på syv personer, er blevet erklæret for psykisk syg til at komme for retten. (Foto: AP)
44-årige One Goh, der er anklaget for drab på syv personer, er blevet erklæret for psykisk syg til at komme for retten. (Foto: AP)

En 44-årig mand, som er anklaget for at have dræbt syv mennesker på et kristent universitet i USA sidste år, er for psykisk syg til at komme for retten.

To læger, der har undersøgt koreansk-amerikanske One Goh, konkluderer, at han lider skizofreni. Den formodede massemorder skal nu i stedet behandles for sin mentale forstyrrelse, skriver Reuters.

One Goh er tiltalt for at have dræbt syv mennesker og forsøgt at dræbe yderligere tre på Oikos-universitetet i Oakland i Californien i marts sidste år.

Han var tidligere elev på skolen og gik angiveligt amok, efter han blev smidt ud af skolen.

- Jeg vil dræbe jer alle, sagde One Goh, da han stormede ind i et klasselokale og begyndte at skyde eleverne.

Ifølge vidner affyrede han omkring 30 skud.

Læs: 100 børn skuddræbt hvert år

Skolemassakren var på daværende tidspunkt den værste i USA siden 2007, hvor en studerende dræbte 32 mennesker på Virginia Tech i staten Virginia.

Kort før jul blev USA ramt af endnu et skoleskyderi, da 20-årige Adam Lanza skød og dræbte 20 børn og seks ansatte på en skole i Newtown i Connecticut, inden han skød sig selv.

Newtown-tragedien har udløst en debat i USA om, hvorvidt der skal indføres strengere kontrol med skydevåben.

Læs: Børn får skudsikre skoletasker

Præsident Barack Obama har nedsat en specialgruppe, der senere på måneden skal komme med forslag til, hvordan en lignende massakre kan forhindres i fremtiden.

Det ventes, at forslagene vil udløse et nyt politisk slagsmål i Washington, hvor især medlemmer af det republikanske parti er modstandere af våbenkontrol.

Den magtfulde våbenlobby-organisation National Rifle Association (NRA) har også advaret imod restriktioner i lovgivningen. NRA mener derimod, at alle USA’s skoler skal have bevæbnede vagter.

1 af 2 One Goh lider af skizofreni og skal nu behandles for sin mentale forstyrrelse. (Foto: AP)
2 af 2 44-årige One Goh, der er anklaget for drab på syv personer, er blevet erklæret for psykisk syg til at komme for retten. (Foto: AP)