Håbet ude for skudoffer

26-årig røver dør af skudskader, siger familiemedlemmer

Den 26-årige dør af sine skudskader, siger hans familiemedlemmer.
Den 26-årige dør af sine skudskader, siger hans familiemedlemmer.

Håbet er ude for den 26-årige mand, der fredag blev skudt i panden af politiet under et røveri mod en smykkeforretning i den svenske by Södertälje.

Læs også:



Det siger familiemedlemmer til den 26-årige søndag aften til aftonbladet.se.

Den 26-årige røver er i koma, og i løbet af søndagen har medlemmer af hans familie forsamlet sig på det hospital, hvor han er indlagt.

- Lægerne har direkte sagt til os, at der ikke er noget håb om, at han overlever, siger en slægtning.

Læs også:

Se også: Fem anholdt efter skuddrama i Sverige

En kvindelig slægtning forklarer til aftonbladet.se:

- Han ligger i koma, og vi venter egentlig kun på, at lægerne erklærer ham for død, siger det kvindelige familiemedlem.

Den 26-årige blev ramt af et skud i hovedet, da han og de andre røvere kom ud af smykkeforretningen i indkøbscenteret Telgehuset i Södertälje.

Da røverne kom ud åbnede de ild mod politiet, som besvarede ilden, og det var under den efterfølgende skudveksling, at den 26-årige blev ramt og blev liggende på jorden, da kumpanerne stak af.

Slægtninge: En helt normal fyr
Flere af hans familiemedlemmer beskriver ham som en 'ydmyg, venlig og helt normal fyr'.

Læs også:

Se også: Politiet skød smykkerøver lige i panden

Ingen kan tro, at han kunne begå et røveri.

Nu ligger han for døden på hospitalet.

Den 26-åriges far og andre familiemedlemmer våger ved hans sygeseng. Slægtninge fra Norge og Tyskland er ankommet for at dele familiens sorg.

Søndag aften er den 26-åriges mor på vej til hospitalet.

- Hun har de samme følelser, som enhver mor har for sine børn, så du kan selv tænke dig til, hvordan hun må have det, siger en slægtning til aftonbladet.se.