Masser af hash, men ingen rockere

Mange sigtelser i forbindelse med hash- og narkopåvirket kørsel i forbindelse med Christiania-indsats

Den foreløbige opgørelse efter godt tre måneders arbejde lyder på 340 kilo hash og 13 kilo skunk i forhold til politiets målrettede indsats mod den organiserede hashhandel på Christiania.

1. september begyndte politiets særlige Taskforce Pusherstreet (TFP) at arbejde målrettet mod hashhandelsgaden.

Ud over beslaglæggelserne har politiet i forbindelse med Task Force Pusherstreet rejst 26 sager for overtrædelse af våbenloven. Og i forbindelse med razziaerne har politiet anholdt og sigtet 146 personer for narkokørsel. 10 personer er blevet varetægtsfængslet. Det viser tal DR er kommet i besiddelse af.

Taskforce Pusherstreet blev født efter, at der i foråret atter var rejst forkus på den åbenlyse hashhandel i Pusherstreet.

Udmeldlingen lød dengang, at rockere med hård hånd styrede en stor del af hashhandlen.

Taget i trafikontrol
Til trods for den store mængde beslaglagt hash, har politiet dog endnu ikke anholdt nogen rockere eller bandemedlemmer, der kunne sættes i forbindelse med narkohandel.

- Vi arbejder på flere nivauer. Og både på den korte og den lange bane, siger Poul Kjeldsen, chef, Taskforce Pusherstreet.

Arbejdet går også ud på at sikre en daglig politirutine i området omkring Christiania, forklarer han.

I den forbindelse gennemfører politiet også en række trafikontroller for at stoppe hash-påvirkede billister.

Siden TFP begyndte deres arbejde, er der rejst 1336 sigtelser. Blandt dem er der 18 sigtelser mod ni personer med rocker- eller bandetilknytning. Fem af sagerne drejer sig om kørsel i hash- eller narkopåvirket tilstand.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen