Forulykket bil ramte to søstre

Føreren stukket af. En bil kørte galt i Albertslund, den ramte to teenage-søstre på fortovet

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

En bil kørte ved 19.40-tiden galt på Albertslundvej.

- Ulykken skete ved Vædderens kvarter. Tilsyneladende ramte bilen fortovskanten og kørte ind over fortovet, hvor den påkørte to søstre. De er 14 og 16 år. Den ene er overført til Glostrup Hospital, mens den anden er på Rigshospitalets traumecenter, siger vagtchef Peter Grønbek ved Vestegnens Politi til ekstrabladet.dk.

Den 14-årige pige er kommet lettere til skade, mens den 16-årige er lidt mere alvorligt kvæstet og derfor kørt på Rigshospitalet.

- Vi har fået at vide, at den 16-åriges tilstand er stabil, men det er jo med alle forbehold lige nu, fortæller vagtchefen.

Bilen er en ældre sort BMW og ifølge et vidne kørte bilisten med 60-65 km/t.

- Vi kan ikke sige noget om årsagen til ulykken og har intet signalement af føreren, der stak af til fods, ligesom vi ikke ved om der var flere i bilen, siger vagtchefen.

- Vi arbejder på at finde ud af hvem der kørte bilen via bilens ejer, og vi har samtidig haft hunde på stedet, men begge dele er uden resultat, siger Peter Grønbek.

Ved du noget? Mail til 1224@eb.dk eller sms 1224 (almindelig sms-takst)

1 af 3 Foto: Kenneth Meyer
2 af 3 Foto: Kenneth Meyer
3 af 3 Foto: Kenneth Meyer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen