Mand fængsles for knivoverfald i Ringsted

44-årig mand fra Nordsjælland sigtes for drabsforsøg efter overfald på kvindelig bekendt i Ringsted

Efter det brutale overfald på en kvinde på åben gade i Ringsted lørdag aften er en 44-årig mand nu blevet varetægtsfængslet.

Retten i Holbæk har i et grundlovsforhør søndag bestemt, at han skal være frihedsberøvet til 20. december, oplyser politiet.

Lørdag aften havde den 30-årige kvinde en aftale med manden på parkeringspladsen ved Fakta på Jyllandsgade.

Men det gik helt galt. Adskillige gange blev hun stukket med kniv. Og også en kunde i Fakta, som forsøgte at stoppe manden, blev ramt i armen.

Voldsomt blødende kom begge ind i forretningen, hvorefter politi og ambulance rykkede ud.

Godt et par timer senere blev den formodede gerningsmand opdaget på Jørgen Roeds Vej.

Oprindeligt har politiet sigtet den 44-årige, der er fra Nordsjælland, for drabsforsøg.

Politiet er foreløbigt tilbageholdende med at fortælle om baggrunden for det farlige overfald.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen