Mand mast ihjel

En 47-årig mand er fredag morgen blevet dræbt i en arbejdsulykke i Nørresundby

Manden blev mast ihjel, da en port væltede ned over ham fredag morgen. (Foto: Rene Schütze)
Manden blev mast ihjel, da en port væltede ned over ham fredag morgen. (Foto: Rene Schütze)

En 47-årig mand blev fredag morgen dræbt, da en tung port væltede ned over ham på maskinfabrikken LG Montage på Lufthavnsvej i Nørresundby.

Vagtchefen ved Nordjyllands Politi bekræfter, at manden er død.

Den 47-årige blev dræbt, da han under arbejdet med en kran væltede en stor port ned over sig selv, oplyser politiet.

Ulykken skete omkring kl. 07.15.

Redningsfolk var hurtigt på stedet, men det stod hurtigt klart, at mandens liv ikke stod til at redde.

Den omkomne person lå derfor stadig i ambulancen på ulykkesstedet, da Arbejdstilsynet kom til virksomheden.

Arbejdstilsynet skal nu undersøge årsagen til den tragiske ulykke.

De pårørende er underrettet.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen