Røver snittede i 88-årig kvindes tøj

Fik frarøvet 5000 kroner

En 88-årig dame fik en voldsom forskrækkelse, da hun blev overfaldet af en røver på vej hjem i Randers.

Hun havde netop hævet 5000 kroner nede i byen i Randers og gik ad Kirketerpsvej fredag eftermiddag omkring kl. 16.10.

- Her bliver hun truet med en kniv og skubbet omkuld i noget buskads, og han stikker lidt i hendes jakke, fortæller vagtchef hos Østjyllands Politi, Jesper Drejer.

Den ældre kvinde bliver dog ikke selv ramt af kniven, men er naturligt nok noget konfus efter oplevelsen.

Det er nærliggende at antage, at røveren har set kvinde hæve penge, og derefter er fulgt efter hende, hvorefter han har set sit snit til at slå til ved Kirketerpsvej.

Hun har kun været i stand til at give et meget spinkelt signalement. Røveren beskrives som mand, iført sort hue og et lyst tørklæde.

Østjyllands Politi vil meget gerne høre fra vidner, der kan have set noget i relation til røveriet.

Politiet kan kontaktes på 114.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen