TV: Her begraves dansk jihadist i Syrien

Den danske konvertit og jihadist, Kenneth Sørensen, er blevet dræbt i Syrien, hvor han kæmpede på oprørernes side

Danske Kenneth Sørensen blev dræbt under kampe i Syrien. (Foto: Screendump fra tv-indslag)
Danske Kenneth Sørensen blev dræbt under kampe i Syrien. (Foto: Screendump fra tv-indslag)

ADVARSEL: Meget stærke billeder i tv-indslaget over artiklen!

Den danske statsborger Kenneth Sørensen, der også bliver kaldet Abdul Malik, blev ifølge flere islamistiske internetsider dræbt den 3. marts under kampe i Syrien, hvor han kæmpede på oprørernes side under ledelse af Muhajireen Brigade.

Muhajireen Brigade er en enhed for udenlandske jihadister, der kæmper i Syrien. Brigaden er tæt knyttede til al-Qaeda.

'Vores bror var tapper'
Danskerens død bekræftes nu i en video, der cirkulerer på internettet, udsendt af Muhajireen Brigade. Her kan man se danskeren blive begravet sammen med andre dræbte oprørere.

Læs også:

Se også: Internet-side: Danske konvertit dræbt i Syrien

Ekstra Bladet arbejder i øjeblikket på at få den præcise oversættelse af ordlyden i videoen, men ifølge longwarjournal bliver der blandt andet sagt følgende hen over de makabre billeder:

- Vore bror Abu 'Aisha (som Kenneth Sørensen også blev kaldt, red.) stod tappert og angreb med fuld styrke og stak ikke af, inden han døde.

Anholdt i både Yemen og Libanon
Kenneth Sørensen konverterede til islam for mere 10 år siden, og han har tidligere været i de danske mediers søgelys. Blandt andet da han blev anholdt for at skabe uro under den første store terrorsag i Danmark, Glostrup-sagen.

Senere optrådte han på TV2, hvor han fortalte om, hvordan han var blevet tortureret under anholdelelser og fængslinger i både Yemen og Libanon. Anholdelserne skyldes ifølge Sørensen, at han deltog i undervisning på islamiske universiteter.

Sørensen boede med sin familie i Libyen, men har tidligere også boet i Egypten.

Vi må igen advare om de meget stærke billeder i videoen over artiklen!

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen