Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Dræbte Ali mindes på sin fødselsdag

Ali Agha, der forrige weekend blev tævet ihjel, ville være fyldt 21 år i dag. Mindehøjtidelighed ved hans bopæl på Lærkevej i København

Blomster og levende lys på Lærkevej her til aften, hvor cirka 100 mennesker mindes den dræbte Ali Agha, der ville være fyldt 21 år i dag. (Foto: Jakob Jørgensen)
Blomster og levende lys på Lærkevej her til aften, hvor cirka 100 mennesker mindes den dræbte Ali Agha, der ville være fyldt 21 år i dag. (Foto: Jakob Jørgensen)

Familie, venner og kammerater til den dræbte Ali Hassan Agha, der for en uge siden blev tævet ihjel af en gruppe unge på en sti mellem Mørkhøjvej og Tingbjerg, er netop nu samlet til en mindehøjtidelighed ved Ali Aghas bopæl på Lærkevej i Københavns NV-kvarter, hvor han boede med sine to brødre.

Ali Agha blev kun 20 år, men i dag ville han være fyldt 21 år.

Mindehøjtideligheden sker altså på hans fødselsdag og der er bebudet en stille manifestation, hvor der er mulighed for at bede en bøn for Ali Agha: - Vi siger nej til den brutale vold, lyder det på facebook-gruppen, der minder den dræbte.

Mellem 50 og 100 har trodset regnen og den bidende kulde og står samlet på Lærkevej, fortæller ekstrabladet.dk´s udsendte reporter.

Ali Aghas bror Muddi siger: - Jeg er glad for, at så mange er dukket op.

Der er blevet lagt blomster og tændt lys på Lærkevej, og et familiemedlem til Ali Agha har via en megafon på familiens vegne takket de mange, der er mødt op.

Se også: Afdødes brødre: Ali havde et hjerte af guld

Ali Hassan Agha blev tævet så voldsomt natten til forrige søndag, at han døde af sine kvæstelser om mandagen.

Han blev sandsynligvis lokket til et møde med de unge på stien cirka seks kilometer fra hans bopæl. Han fik voldsomme kvæstelser i hovedet, der blev slået mod en stor sten og han døde halvandet døgn efter på Rigshospitalet, hvor hele familien var samlet.

Politiet arbejder på højtryk for at anholde gruppen på fire unge, der blev set flygte fra stedet. Foreløbig er en 18-årig varetægtsfængslet i sagen.

Se også: Afdødes brødre: Ali havde et hjerte af guld

- Vi arbejder på højtryk, og vi forventer flere anholdelser, siger Hans Erik Raben fra politiets drabssektion.

Obduktionserklæringen er endnu ikke færdig. Derfor er liget af Ali Agha ikke frigivet endnu. Men familien planlægger, at han kan begraves på fredag.

Se også: Lillebror til dødsvolds-offer: Fatter ikke han er væk

1 af 3 Op mod 100 er samlet på Lærkevej for at minde Ali, der ville være fyldt 21 år i dag. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 3 Ali Agha, der kaldte sig Ali Alush, ville være fyldt 21 år i dag. Han blev dræbt i sidste weekend af en gruppe unge. (Privatfoto)
3 af 3 Blomster og levende lys på Lærkevej her til aften, hvor cirka 100 mennesker mindes den dræbte Ali Agha, der ville være fyldt 21 år i dag. (Foto: Jakob Jørgensen)
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen