Terror-tiltalt havde bombemanual

En guide til anarkister. Det havde en af de terror-tiltalte autonome på sin computer

En af de tiltalte autonome havde en bombemanual. De fem er bl.a. tiltalt for denne brand på Politiskolen. (Foto: Kenneth Meyer)
En af de tiltalte autonome havde en bombemanual. De fem er bl.a. tiltalt for denne brand på Politiskolen. (Foto: Kenneth Meyer)

Københavns Byret, ekstrabladet.dk

En 'kogebog' for anarkister. Det fandt politiet på en computer, der tilhører den tiltalte P. Han er sammen med fire andre mænd tiltalt for brandattentatter og tiltalt efter terrorparagrafen.

Det var under anklagemyndighedens afhøring af den tiltalte P, at hans besiddelse af 'kogebogen' kom frem. I den kan man blandt andet læse, hvordan man fremstiller bomber.

- Der er står meget interessant i den, blandt andet hvordan man generer McDonalds personale, sagde P under anklagemyndighedens afhøring.

Da hans forsvarer senere afhørte ham om det samme emne, forklarede han da også, at han kun havde læst sporadisk i bogen. Og at han i perioder har haft den liggende på sin computer.

Molotovcocktails
Den tiltalte P erkendte i retten, at han sammen med tre af de andre tiltalte havde fremstillet molotovcocktails. Og at han havde været med til fremstille de molotovcocktails, der blev fundet i en fryser i Den Grønne Lade på Christiania.

- Det var for sjov, og det skulle i værste fald bruges til at tage med ud på en mark og kaste mod nogle træer, fortalte den tiltalte i retten.

Læs også:

Se også: PET overvågede terrortiltalt
Læs også: Se også: Nu skal fem unge danskere i retten for terror

Desuden fortalte han, at han tidligere havde deltaget i demonstrationer. Blandt andet de såkaldte torsdagsdemonstrationer, som støttede Ungdomshuset. Han afviste dog, at have deltaget i balladen, da Ungdomshuset blev ryddet.

Venstrefløj
Den tiltalte blev også spurgt, om han tilhørte venstrefløjen. Det afviste han, og han oplyste desuden, at han stemmer på Liberal Alliance.

Den tiltalte var den første af de fem tiltalte, der blev afhørt i retten. Han blev sammen med tre af de andre tiltalte anholdt den 26. april 2011 ved Politiskolen i Brøndby.

Den hændelse har de fire mænd erkendt, men de nægter sig skyldige i alle andre forhold.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere