Kvindelig pædagog dømt for teenagesex

Havde samlejer med to teenagedrenge fra døgninstitution - Nu er dommen faldet

- Jeg er ked af, hvad jeg har gjort, men jeg var bange for, at de ville sige det til nogen, hvis jeg stoppede det, har kvinden tidligere forklaret i retten. (Foto: Privatfoto)
- Jeg er ked af, hvad jeg har gjort, men jeg var bange for, at de ville sige det til nogen, hvis jeg stoppede det, har kvinden tidligere forklaret i retten. (Foto: Privatfoto)

En 29-årig kvindelig pædagog fik her til eftermiddag en dom på fem måneders betinget fængsel for at have haft et seksuelt forhold til to anbragte kriminelle unge på en døgninstitution ved Kjellerup i Midtjylland.

Med de fem måneders betinget fængsel følger en prøvetid på et år samt 100 timers samfundstjeneste.

Den 29-årige pædagog må desuden ikke arbejde med børn og unge under 18 de næste fem år.

Selv havde kvinden valgt ikke at møde op til domsafsigelsen.

Kollegaen sladrede
Den 29-årige kvinde havde jævnligt sex med de to dengang 17-årige drenge gennem et halvt år frem til november 2011, da en kollega sladrede til institutionslederen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Sex-pædagog frygtede, at ofrene sladrede

Kvinden har tidligere forklaret, at hun havde samlejer med drengene både på institutionen, i dens sommerhus i Løkken, og hjemme hos sig selv.

- Drengene havde nogle problemer, jeg ville hjælpe dem med. Så kørte jeg til Kjellerup og tog dem med hjem. Jeg havde samleje med dem hver for sig. Bagefter kørte jeg dem tilbage til Kjellerup, har den 29-årige grådkvalt forklaret i retten.

LÆS OGSÅ:

Se også: Kvindelig pædagog tilstår teenager-sex

Hun lod det seksuelle forhold til de to teenagedrenge fortsætte.

- Jeg er ked af, hvad jeg har gjort, men jeg var bange for, at de ville sige det til nogen, hvis jeg stoppede det, lød forklaringen.

Pædagogen, der er gift og mor til to mindre børn, mistede efter afsløringen sit job på institutionen, som huser særligt udsatte børn og unge.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere