Han sprang i søen og reddede kvinde

En 33-årig mand sprang i eftermiddag i en sø i Taastrup for at redde en kvinde fra at drukne. Sammen med en anden mand fik de trukket kvinden på land

Manden i den hvide t-shirt sprang i søen og fik reddet kvinden op. (Foto: Kenneth Meyer)
Manden i den hvide t-shirt sprang i søen og fik reddet kvinden op. (Foto: Kenneth Meyer)

Kold, drivvåd og med bare ben stod en 33-årig mand i eftermiddag på Selsmosevej i Taastrup efter, at han netop havde reddet en kvinde fra at drukne i søen Selsmosen.

Brandvæsen og politi blev alarmeret kl. 16.11 til en druknet kvinde i søen, men da redningsmandskabet nåede frem, havde den 33-årige fået bjærget hende på land sammen med en anden 33-årig mand.

Der blev straks startet på genoplivning, og hun blev derefter kørt til Herlev Sygehus.

- Hendes tilstand er stabil, men vi kan ikke komme til at tale med hende endnu, siger vagtchef Michael Bundgaard, Københavns Vestegns politi til ekstrabladet.dk.

Ingen så hende falde i vandet
Hverdagens helt blev sat ind i en politibil, og ekstrabladet.dk´s mand på stedet formoder, at politiet kørte ham hjem, så han kunne få tørt tøj på.

- De to mænd, der redder hende på land har gjort det rigtigt godt, siger Michael Bundgaard.

Den ene 33-årig var til fods, da han fik øje på kvinden i vandet. Han sprang i og fik kontakt med den anden mand og sammen fik de hevet kvinden op. Det vides ikke, hvor længe hun har ligget i vandet.

Politiet kan endnu ikke oplyse om årsagen til, at personen endte i søen.

- Ingen har set, hvordan hun er endt i vandet. Så det må vi høre fra hende selv, siger vagtchef Michael Bundgaard.

Politiet fandt en rygsæk ved søbredden.

Ved du noget ? Kender du helten? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

1 af 2 Kvinden blev fundet i søen ved Selsmosevej i Taastrup. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 Manden i den hvide t-shirt sprang i søen og fik reddet kvinden op. (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen