Politi: Vi føler os ikke truet

Politiet på Fyn føler sig ikke presset til at løslade de seks personer, der tidligere på dagen blev anholdt i Vollsmose

(Foto: Ernst van Norde)
(Foto: Ernst van Norde)

På trods af trusler fra en større gruppering af unge indvandrere om, 'der vil ske noget i Vollsmose', hvis ikke seks navngivne personer bliver løsladt inden klokken 18, ryster Fyns Politi ikke på hånden.

Det oplyser Fyns Politi til ekstrabladet.dk.

Læs også: 'Løslad de anholdte inden kl. 18 - ellers sker der noget i Vollsmose'

- Altså, vi arbejder jo efter retsplejelovens regler og principper, og derfor vil disse personer blive løsladt, når afhøringer og efterforskning er overstået. Og hvis det skulle tage længere end 24 timer, så vil de fremstillet for en dommer, siger fortæller politiinspektør Johnny Schou fra Fyns Politi til ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Vi føler os hverken presset eller truet til at løslade nogen, og vi opfatter i øvrigt ikke nødvendigvis de udtalelser, du hentyder til, som egentlig trusler. Noget tyder på, at udtalelserne kan komme fra en person, der har misforstået situationen.

- Men har I tænkt jer at løslade disse personer inden klokken 18?

Læs også:

Se også: Skudoffer skulle deltage i Eid-fest

- Som sagt så arbejder vi efter de gældende regler, og når der ikke længere er grund til at holde på folk, så løslader vi dem. Men det er da beklageligt at og forundrende, hvis nogen virkelig fremfører krav om løsladelse på denne måde, forklarer politiinspektøren.

- Er I klar til eventuelt at tage hånd om den ballade, der måtte opstå i Vollsmose, hvis truslerne alligevel viser sig at holde stik?

- Som altid vil vi forsøge at tage hånd om de situationer, der måtte opstå, efter bedste evne. Situationen på Odense Universitetshospitalt var selvfølgelig en særdeles alvorlig begivenhed, som vi ville være kede af skulle opstå igen.

- Men det er vigtigt at understrege, at der er tale om en konflikt mellem to grupperinger, og derfor bør tilfældige mennesker som sådan ikke gå rundt og være bange eller nervøse, siger Johnny Schou til ekstrabladet.dk.

TIP OS: Var du på hospitalet under optøjerne, eller kender du nogen af de involverede? Så send en mail en mail til 1224@eb.dk eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere