Låst inde i årevis: Jeg ville gerne selv

Kvinde siger, hun var hunderæd for, at andre mænd skulle se hende i natkjole

Nancy Rodriguez fortæller, at hun ikke var spærret inde mod sin vilje. Hun kan ganske enkelt ikke lide at gå uden for. (Foto: AP)
Nancy Rodriguez fortæller, at hun ikke var spærret inde mod sin vilje. Hun kan ganske enkelt ikke lide at gå uden for. (Foto: AP)

En amerikansk kvinde, der var spærret inde i et lille værelse i årevis, forsvarer nu kæresten, Michael Mendez, der holdt hende fanget bag lås og slå.

Nancy Rodriguez, 44, fortæller en domstol i New Jersey, at hun var låst inde, fordi hun ikke ville have, at håndværkere, der kom i lejligheden, så hende i natkjole.

- Jeg gjorde det frivilligt, siger Rodriguez og tilføjer, at Mendez i øvrigt altid opførte sig som en rigtig gentleman.

- Michael er en kærlig, god mand. Han behandlede mig ordentligt. Han slog mig aldrig. Vi kunne skændes, men han slog mig aldrig, siger hun og opfordrer retten til at løslade kæresten.

- Jeg kan slet ikke lide at gå uden for. Vi bor jo i ghettoen. Det er farligt derude, siger hun ifølge Associated Press.

Politiet var på jagt efter narkotika, da betjente i sidste uge brød ind i lejligheden i byen Paterson i New Jersey. Men politiet fandt andet end narko.

I soveværelset, der var aflåst med en hængelås, fandt de den 44-årige kvinde. Politiet siger, at hun havde opholdt sig i værelset i mellem to og ti år.

Michael Mendez, 42, er medlem af latinobanden Latin Kings og var i besiddelse af marihuana, piller og store pengebeløb, som politiet formoder stammer fra narkohandel. Han er nu anholdt og sat bag lås og slå i Passaic County Jail.

1 af 2 Michael Mendez er anklaget for at have holdt sin kæreste fanget i et soveværelse, men sagen er muligvis mere kompliceret. (Foto: AP)
2 af 2 Nancy Rodriguez fortæller, at hun ikke var spærret inde mod sin vilje. Hun kan ganske enkelt ikke lide at gå uden for. (Foto: AP)
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Cramon
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen