Dansker knivdræbt i England

Mand på 52 år mister livet i lejlighed i det sydlige England, da han bliver stukket af bekendt

En dansk mand er blevet dræbt af knivstik i det sydlige England.

Forbrydelsen skete torsdag eftermiddag i byen Hassocks i West Sussex, skriver britiske medier.

I en lejlighed i byen blev en 52-årig dansker, som beskrives som turist, stukket i brystet.

West Sussex Police har anholdt en mistænkt i sagen. Den 27-årige mand ventes fremstillet for en dommer lørdag, oplyser det britiske nyhedsbureau Press Association.

Tilsyneladende kendte offeret og forbryderen hinanden.

Den mistænkte blev anholdt i lejligheden, hvor drabet fandt sted.

Politiet rykkede ud, da der lidt efter klokken 15 torsdag eftermiddag kom meldinger om overfaldet.

En talsperson for politiet siger ifølge nyhedsbureauet, at den dræbtes familie er blevet underrettet.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen