Knivstik i ryggen sårer mand i Aarhus

En 28-årig mand blev mandag stukket ned i Viby ved Aarhus. En 27-årig mand er anholdt for vold.

En 28-årig mand blev mandag eftermiddag stukket ned foran Viby Bibliotek ved Aarhus.

- Han bliver stukket i ryggen, og stikket er forholdsvist dybt, men det rammer ingen vitale organer, fortæller vagtchefen ved Østjyllands Politi, Per Bennekov.

Offeret blev i hast bragt til traumecentret.

- Hans tilstand er stabil, og han er uden for livsfare, siger vagtchefen.

Nogle timer senere anholdt politiet en 27-årig mand ved Bazar Vest i Brabrand.

- De er begge fra Aarhus og har begge somalisk baggrund, siger Per Bennekou og fortsætter:

- Motivet til overfaldet ligger i nogle personlige uoverensstemmelser.

Den 27-årige, der har erkendt knivoverfaldet, er sigtet for grov vold.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere