Kvinde død efter fald fra altan

Politiet undersøger omstændighederne omkring det mystiske dødsfald

Politiet undersøger et dødsfald på Moldevej i Vejle, hvor en kvinde døde efter fald fra en altan. Foto: Google maps
Politiet undersøger et dødsfald på Moldevej i Vejle, hvor en kvinde døde efter fald fra en altan. Foto: Google maps

Politiet undersøger et mystisk dødsfald, hvor en kvinde døde efter et fald fra en altan på tredje sal.

Det skete fredag aften omkring 19 på Moldevej i Vejle.

- Anmelder er en politier (politimand, red.), der tilfældigt kører forbi, fortæller vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19.04, og 28 minutter senere blev kvinden erklæret død af ambulancelægen, der blev kaldt til stedet.

Det er endnu uvist, om kvinden selv er hoppet ud over altanen, eller om der ligger noget kriminelt bag.

- Der er nogle omstændigheder, som vi ikke umiddelbart kan klarlægge, siger vagtchefen og tilføjer, at han ikke kan sige mere, så længe der er en efterforskning i gang om hændelsesforløbet. Heriblandt om der var andre personer til stede i lejligheden, og om der var vidner neden for altanen, der så kvinden falde.

Kvinden skal nu obduceres, ligesom politiet foretager forhøringer på stedet.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen