Porno-drabet: Kvinder måske uskyldige

Politiet har kun et døgn endnu til at finde bedre beviser mod to drabssigtede rumænske prostituerede. Men de er muligvis uskyldige

Den 28-årige polak blev fundet død i en kabine i pornobiografen. Kabinen var låst indefra. (Foto: Mogens Flindt)
Den 28-årige polak blev fundet død i en kabine i pornobiografen. Kabinen var låst indefra. (Foto: Mogens Flindt)

Senest i morgen klokken 13.00 skal politiet beslutte om to rumænske prostituerede, 23 og 25 år, skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, efter at Københavns Byret i lørdags kun gav politiet tre døgn til at finde bedre beviser mod kvinderne.

Politiet kæmper mod uret, men nye oplysninger tyder på, at kvinderne kan være uskyldige og at den 28-årige polske håndværker Leszek Przytarski kan have begået selvmord, erfarer ekstrabladet.dk.

Se også: Nær ven om porno-offer: Han var ensom

- Først i morgen tager vi stilling til, om kvinderne skal fremstilles i retten eller løslades. Jeg kan bekræfte, at vi undersøger om der kan være tale om andet end et drab, siger drabschef Jens Møller.

Måske selvpåførte skader
Politiet skal i dag afhøre et vigtigt vidne, og der er nye tekniske undersøgelser i gang i den biografkabine, hvor polakken blev fundet livløs og blødende fra to knivstik, et i halsen og et i brystet.

Politiet ser også nærmere på obduktionserklæringen, der ikke udelukker, at knivskaderne kan være selvpåførte - altså et selvmord. Det er ikke usædvanligt, at personer begår selvmord ved knivstik. Men oftest er der så såkaldte 'tøvelæsioner', hvor den pågældende stikker sig flere gange 'tøvende' med kniven, inden selvmordet lykkes.

ekstrabladet.dk erfarer, at der er mærker på den afdøde som kan tolkes som tøvelæsioner.

De to sigtede kvinder har givet forklaringer til politiet, som også er ved at blive afprøvet.

Mobilen stadig forsvundet
De nægter sig skyldige, men politiet mener, at de har været sammen med Leszek Przytarski for at afvikle en sexforretning. Hans mobiltelefon forsvandt, og hans tegnebog blev formentlig tømt, men selv om kvinderne angiveligt har 'rullet' kunden, er det ikke sikkert, at de har slået ham ihjel.

Polakkens Samsung mobil er ikke fundet.

De to kvinder er sigtet for at have begået drabet sammen og efter aftale.

Se også: Politiet får tre dage i pornobio-drabssag

I kabinen lå kniven, og politiet er ved at undersøge om kniven er polakkens egen. Han havde også en stanleykniv på sig.

Mystik: Kabinen låst indefra
Da Leszek Przytarski blev fundet, var døren til biografkabinen låst indefra. Derfor undersøger politiet i dag, om det er har været praktisk muligt for de to sigtede kvinder at låse kabinen udvendigt fra, da de forlod stedet.

Det var en kvinde, der sad i baren på 'Playhouse', der hørte 'rallelyde' fra kabinen. Hun sagde det til personalet, der pressede skydedøren op og fandt den 28-årige håndværker.

Se også: To kvinder anholdt for drab i pornobio

Politiet ved, hvor han har mødt de to rumænske prostituerede, men det vil politiet ikke oplyse nærmere om endnu.

1 af 3 Polakken blev fundet livløs i kabinen, og kunne ikke genoplives. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 3 To rumænske prostituerede er anholdt for drabet på den 28-årige polak, men politiet udelukker ikke, at de er uskyldige. (privatfoto)
3 af 3 Den 28-årige polak blev fundet død i en kabine i pornobiografen. Kabinen var låst indefra. (Foto: Mogens Flindt)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen