Tre unge mænd tæskede to 16-årige

En 16-årig dreng og en jævnaldrende pige udsat for grov, umotiveret vold på åben gade ved Ollerup på Fyn

Et helt umotiveret voldsscenarium udspillede sig i går aftes på åben gade ved Ollerup på Fyn. To 16-årige blev pludselig overmandet af tre lidt ældre indvandrere, der begyndte at tæve løs på parret.

Da den 16-årige dreng og hans jævnaldrende veninde spadserede på Øster Skerningevej ved Ollerup på Fyn, blev de passeret af en bil med tre unge mænd af anden etnisk baggrund end dansk.

En 18-årig mand sprang ud af bilen og begyndte at råbe ad parret, der prøvede at slippe væk ad en sidevej. De tre mænd - den 18-årige, en 19-årig og endnu en jævnaldrende mand, som politiet endnu ikke har fået fat i - satte efter parret, og uden grund begyndte den mest aggressive af gerningsmændene at banke løs på den 16-årige med knytnæver. Da den 16-årige til sidst faldt om på jorden, fortsatte slagene med at regne ned over manden - suppleret af spark. Også den 16-årige veninde måtte smage den aggressive 18-åriges næver, da hun prøvede at hjælpe sin ven ved at ringe 112. Det fik voldsmanden til at slå hende flere gange i hovedet.

Én slap væk
Efter det umotiverede angreb flygtede de tre formodede gerningsmænd i bil til Svendborg, hvor politiet anholdt to af dem på diskoteket Crazy Daizy. Den ene af de tre formodede gerningsmænd slap væk fra ordensmagten, men vagtchef ved Fyns Politi, Erik Halkjær, oplyser over for ekstrabladet.dk, at politiet ved, hvem han er, og at han vil blive sigtet for vold, når han er pågrebet.

Den mest aggressive af de formodede gerningsmænd bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Manden har i forvejen en dom for grov vold. Den 19-årige medgerningsmand er sigtet for vold, men var ifølge voldsofrenes forklaring ikke ligeså medvirkende til angrebet. Det gælder også den mand, som fortsat er på fri fod.

Sms eller mms til 1224 (det koster alm. sms-takst) eller send mail til 1224@eb.dk, hvis du ved noget.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere