Lesbisk grønlandsk par sloges om øl

Husspektakler på gaden foran Christiania

Det gik voldsomt for sig, da et par grønlandske kvinder lørdag eftermiddag ragede uklar foran Christiania.

Der var tilsyneladende tale om regulære husspektakler mellem samlevere, som blev klaret med yderst håndfaste argumenter.

- De to kvinder på 44 og 45 år lever sammen i et parforhold, og de var blevet uenige om retten til en øl. Det ene ord tog det andet, og det endte med, at den 44-årige knaldede et knæ direkte i ansigtet på sin partner, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, John Dyhrberg, til ekstrabladet.dk.

Blodet flød efter det voldelige optrin mellem de to kvinder, og både politi og ambulance blev tilkaldt.

Det 45-årige offer, der hører hjemme på Amager, blev kørt til behandling på skadestuen og er med politiets ord sluppet med en 'blodtud'.

Den 44-årige, der har folkeregisteradresse på Frederiksberg, blev anholdt og vil efter endt afhøring blive sigtet for 'almindelig vold'.

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen