PET-agent tog imod tunge våben: To anholdt

To mænd er anholdt i Sverige for at levere raketstyr og en AK 47 riffel til PET-agent i København.

PET har tidligere medvirket i globale operationer mod våbenhandlere og narkokriminelle. Den russiske våbenhandler Viktor Bout blev anholdt i Bangkok og sendt til USA efter en PET og DEA-operation i København i 2008.(Foto: AP)
PET har tidligere medvirket i globale operationer mod våbenhandlere og narkokriminelle. Den russiske våbenhandler Viktor Bout blev anholdt i Bangkok og sendt til USA efter en PET og DEA-operation i København i 2008.(Foto: AP)

Svensk politi har anholdt to mænd i en spektakulær sag om våben og narkotika med tråde til Danmark.

Mændene sigtes for at have leveret et raketstyr og en AK 47-riffel til en undercover PET-agent i København.

Leverancen skete 7. april sidste år. Og den var led i en længere hemmelig operation, som den amerikanske politimyndighed Drug Enforcement Administration (DEA), der behandler sager om narko og terrorisme, stod bag.

Læs også: PET-agent fælder våbenhandler

Hovedpersonen i sagen er den svenske statsborger Paul Mardirossian, som kaldes Hingsten. Han har siddet fængslet i New York siden sidste forår.

Med hjælp af hemmelige agenter forhandlede DEA med Mardirossian om at bytte våben for kokain.

Hingsten ville levere våben til gengæld for kokain fra Sydamerika, og overleveringen i København 7. april var en vareprøve.

En dommer i Københavns Byret godkendte, at en betjent i Politiets Efterretningstjeneste deltog i forbrydelsen. Han skulle lade som om, han var i ledtog med de mænd, som Hingsten havde forhandlet med.

Dermed blev de farlige våben skaffet af vejen.

Læs også: Gangstere holdt topmøde i København

I Københavns Politi siger senioranklager Helle Sørensen til Ritzau, at svensk politi på dansk foranledning tirsdag har anholdt to mistænkte. Det er sket blandt andet i Stockholm.

Den ene er en 34-årig mand, og den anden er sidst i 40'erne. Den førstnævnte er villig til at lade sig udlevere til Danmark.

På spørgsmålet om hvorfor der er gået mere end et år anholdelserne, siger senioranklager Helle Sørensen:

- Vi har samarbejdet med de amerikanske myndigheder. Det tager altid længere tid, når der er tale om internationalt politisamarbejde, siger hun.

Læs også: PET afslører globale kriminelle på stribe

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere