Terror-leder roser danske mistænkte

'Danmarks skal rystes,' lyder det fra afrikansk terror-leder, der roser de to anholdte dansk-somaliere, som PET mistænker for at planlægge et konkret terrorangreb i Danmark

Al-Shabaab-soldater på træning i Somalia. (Privatfoto)
Al-Shabaab-soldater på træning i Somalia. (Privatfoto)

Se hvordan vi kontaktede terror-lederen i klippet over artiklen

------------------------------------------------------------

Læs også:

To tilhørere på vej ud af retten, da to somaliske brødre blev fængslet ved retten i Aarhus i går. (Foto: Claus Bonnerup) 112 - 30. maj. 2012 - kl. 16:12 Far til terrorsigtet: Han skulle bare besøge farmor

- Danmark skal rystes. Et angreb på Danmark ville være godt. Jeg drømmer om et angreb på Danmark.

Sådan lyder budskabet fra den næstkommanderende fra terrorgruppen Al-Shabaab, der sidder i den anden ende af en Skype-forbindelse til Somalia.

Han har kun lovord tilovers for de to unge danskere, der mandag blev anholdt og sigtet for terror, og som Politiets Efterretningstjeneste mener har forbindelse til det den afrikanske terrorgruppe.

Læs også:

Se også: Rektor rystet over terrorsigtelse

Souschefen kræver anonymitet, hvis han skal medvirke.

Han vil kaldes Ahmed Ali Hassan. Ekstra Bladet kender hans fulde navn.

Ekstra Bladet har fået kontakt til manden via en somalisk journalist, som tidligere har skrevet i avisen. En journalist, der igennem flere år har haft jævnlig kontakt med Al-Shabaab, og som så sent som i dette forår besøgte en træningslejr.

Læs også:

Se også: Statsadvokat: Terrortiltalte er skyldige

Og den næstbefalende i den afrikanske terrororganisation er interessant, fordi PET hævder, at de to somalisk-fødte brødre, der tirsdag blev fængslet af retten i Aarhus, var i tæt kontakt med terrorgruppen. At en af de to faktisk har været på træningslejr i Somalia i januar og februar måned. Det er første gang nogensinde, at en dansk statsborger er sigtet for at have modtaget terrortræning.

50-60 udlændinge
- Jeg kender ikke de to navne, du nævner. Men derfor kan en eller begge sagtens have været i træningslejr hos os. Vi har adskillige lejre fordelt over hele landet. Jeg vurderer, at der lige nu er mellem 50 og 60 udlændinge fra vestlige lande, som bliver trænet af vores folk, siger han.

PET afslørede i går, at de vurderede, at mellem 25 og 40 danskere gennem tiden er blevet trænet til terror i lejrene.

Læs også:

Se også: Kilde: Al-Shabaab betaler flybilletterne

Blandt dem danskere, der senere var med i selvmordsaktioner i Somalia.

- Jeg har ikke kendskab til, at vi skal stå bag angreb på Danmark. Men det ville være godt, hvis vi gjorde. Vi glemmer aldrig tegningerne, siger han og henviser til de famøse Muhammed-tegninger i Jyllands-Posten fra for efterhånden mange år siden.

Læs også:

Se også: DF vil have terrortrænede ud af Danmark

Han roser de danskere, der blev anholdt.

- Vi har ikke selv mulighed for at stå bag spektakulære angreb. Vi er meget pressede i landet af regering og nabolande og koncentrerer os om vores eget land.

Muhammed-sagen ikke glemt
Men jeg skulle ønske en bombe, en gidseltagning eller et selvmordstogt i Danmark, siger han på Skypeforbindelsen.

Og har danskeren været i træningslejr, som PET påstår, så har han helt sikker lært, hvordan et angreb skal formes.

Læs også:

Se også: Op til 40 fra Danmark har trænet i lejre

- Der er forskellige skoler inden for vores lejre. Nogle lærer at bruge AK-47' ere, nogle lærer almindelige soldaterting, andre lærer at lave bomber og bliver forberedt til selvmordstogter, hævder Ahmed Ali Hassan.

Ifølge PET har Al-Shabaab et verdensomspændende netværk, der lokker, rekrutterer og radikaliserer unge rundt om i Vesten.

- Det har vi ikke. Folk søger herned, fordi de har lyst til os. Det er deres egen fri vilje, siger terrorchefen.

Læs også:

Se også: Uro til terrorretsmøde: 'Fucking luder!'

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere