Banden Black Cobra lukker i Sverige

Efter syv år i Sverige lukker banden Black Cobra. De sorte bandetrøjer bliver samlet ind

Black Cobra lukker i Sverige.
Black Cobra lukker i Sverige.

200 medlemmer af Black Cobra i Skåne står snart uden bandeidentitet. Black Cobra har besluttet at nedlægge sig selv, og afdelingen i Sydsverige bliver den første, der lukkes. Så følger Stockholm, Uppsala og Eskilstuna.

Det skriver avisen Sydsvenskan. Hele 'varemærket' Black Cobra skal væk, så ingen længere kan bruge bandenavnet i kriminel sammenhæng.

Black Cobra blev etableret i Sverige i 2005, hvor medlemmer fra Danmark, hvor Black Cobra har været siden 1999, var med til at danne grupperingen, som fra Skåne spredte sig til resten af Sverige.

Ifølge Sydsvenskan er der flere årsager til, at Black Cobra giver op i Sverige. Mange medlemmer sidder i fængsel, politiet presser hele tiden banden og mange ledende medlemmer er blevet ældre, har stiftet familie og fået 'andre interesser'.

Topfigurer er hoppet af
Flere topfigurer i Black Cobra er hoppet af den senere tid, blandt dem manden som fik banden til Sverige, og som stod bag en massiv hvervekampagne af nye medlemmer. Nedlæggelsen af Black Cobra i Sverige er besluttet efter diskussioner med alle afdelinger i Sverige og Black Cobra i Danmark.

Lukningen af Black Cobra skal foregå 'stille og roligt, fordi ledelsen ellers frygter interne konflikter, når medlemmerne mister deres bandeidentitet, skriver Sydsvenskan.

Bandeekspert hos det svenske rigspoliti Lars Öjelind siger til Sydsvenskan, at hvis lukningen af Black Cobra bliver en realitet, så mister man navnet som afpresningsmiddel.

- Men de kriminelle holder jo ikke op med at begå forbrydelser, siger Lars Öjelind.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen