Indbrudsbande har tråde til rengøringsgigant

Indbrudsbande-leder har lejlighed fuld af rumænere, som er ansat hos Forenede Service

Bagmandens 'firma': I det påståede rengøringsfirma få hundrede meter borte fra hans hjem har S. tydeligvist sparet på indretningsbudgettet. Her er kun de mest nødtørftige møbler stillet til rådighed for de forskellige østeuropæere, som bor på adressen. (FOTO: JAN UNGER)
Bagmandens 'firma': I det påståede rengøringsfirma få hundrede meter borte fra hans hjem har S. tydeligvist sparet på indretningsbudgettet. Her er kun de mest nødtørftige møbler stillet til rådighed for de forskellige østeuropæere, som bor på adressen. (FOTO: JAN UNGER)

En af politiets formodede bagmænd, den 33-årige S. fra Nordsjælland, har et rengøringsfirma registreret i sit navn med adresse ikke langt fra sin egen.

Da Ekstra Bladet besøger lejligheden, er der ikke meget, der tyder på, at der skulle ligge et rengøringsfirma, men i den uhumske og spartansk indrettede lejlighed bekræftede flere af de rumænske beboere, at de gjorde rent. Bare ikke for den sigtede S.

- Jeg arbejder for Forenede Service, fortalte en af lejlighedens beboere, da vi spurgte, hvad han lavede her. Flere af de andre rumænere bekræftede, at de også arbejdede for det kæmpestore danske rengørings-firma.

Flere naboer bekræftede, at der var tale om Forenede Service, da de ofte havde set firmaets logo på rumænernes trøjer, når de gik til og fra arbejde.

Stjal med arme og ben
Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at de beboere Ekstra Bladet mødte i lejligheden skulle være indblandet i den historiske indbrudssag, men firmaet har tidligere haft problemer med kriminelle østeuropæiske ansatte, der stjal med arme og ben i de institutioner, de var ansat til at gøre rent i.

Senest i en opsigtsvækkende sag i Rudersdal Kommune i netop Nordsjælland, hvor en lang række tyverier af blandt andet computere førte til, at Forenede Service skulle betale 810.000 kroner i erstatning til Rudersdal Kommune. Derudover måtte rengøringsgiganten ikke længere gøre rent, der hvor tyverierne havde fundet sted, ligesom de ikke længere måtte benytte sig af underleverandører, men selv skulle stå for rengøringen på institutionerne i den nordsjællandske kommune.

LÆS OGSÅ:

112 Forenede service: Rengøring med beskidte fingre

VED DU NOGET? Så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller mail 1224@eb.dk