Unge indlagt efter indtag af Fantasy-lignende stof

Fire unge personer blev i nat indlagt på Nykøbing Sygehus, efter at have indtaget en blanding mellem fælgrens og kaustisk soda

Fire unge blev i nat kort efter klokken ét kørt på Nykøbing Sygehus i bevidstløs tilstand.

Alle fire deltog i det lokale Døllefjelde-Musse Marked, da de blev fundet bevidstløse.

- Klokken 01.20 blev fire unge kørt til Nykøbing Sygehus. Den ene er 16 år, to andre er 17 år og jeg ved ikke med den sidste. De har formentlig taget ketamin, og de var bevidstløse, da de blev kørt til hospitalet, sagde den vagthavende ved Sydsjælland- og Lolland-falsters Politi til ekstrabladet.dk tidligere lørdag.

Fælgrens og kaustisk soda
Omkring klokken 11 lørdag havde det været muligt for politiet at tale med de ftre af de fire unge, der har forklaret, at det ikke var ketamin, de havde taget, men i stedet en blanding mellem fælgrens og kaustisk soda.

- De to stoffer er henholdsvis basiske og syreholdige, så sammen giver de en neutral væske. Denne væske skulle minde ret meget om stoffer Fantasy, der var fremme tilbage i 80'erne, siger den vagthavende.

Ifølge politiet har tre af de unge købt en halv liter af stoffet i en colaflaske. De fortæller lørdag morgen, at sælgeren havde blandet otte liter af det farlige stof, og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi advarer nu derfor om, at der kan være mere af det farlige stof i omløb. Om den fjerde person har taget det samme stof, er endnu uvist.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen