Så voldsomt blev Tobias mishandlet

Et par fra Sønderjylland er nu blevet tiltalt for vold med døden til følge mod kvindens 15 måneder gamle søn

Tobias blev tævet ihjel, mener statsadvokaten.
Tobias blev tævet ihjel, mener statsadvokaten.

Den 15 måneder gamle Tobias blev mishandlet til døde.

Gennem tre måneder blev han udsat for daglig vold, men natten mellem den 17. og 18. juli sidste år omkom han efter vold, der var så grov, at han fik blødninger og væskeansamlinger i hjernen.

Det fremgår af anklageskriftet mod Tobias 21-årige mor og 30-årige stedfar, der er offentliggjort i dag.

Vanrøgt og vold med døden til følge
Den 21-årige kvinde og hendes 30-årige kæreste fra Øster Højst ved Løgumkloster er blevet tiltalt for vanrøgt og for vold med døden til følge mod kvindens 15 måneder gamle søn, Tobias Schmidt Jørgensen.

Om morgenen den 18. juli sidste år ringede moren efter hjælp, fordi drengen var livløs.

Skaderne på den lille dreng var så voldsomme, at politiet og redningsmandskabet med det samme fik mistanke om, at noget var helt galt, og senere samme formiddag blev parret anholdt.

Læs også:

Se også: Børns Vilkår: Nye regler hjalp ikke Tobias

Obduktionen viste, at Tobias havde både kraniebrud og indre blødninger, og dagen efter blev parret fængslet i et grundlovsforhør.

Nu har statsadvokaten så rejst tiltale mod parret, og ifølge anklageskriftet er den lille dreng blevet voldsomt mishandlet.

Låst inde i kælderrum uden lys
Flere gange om dagen blev han sat i et lokale for sig selv, når han var ked af det. Det skete blandt andet i et kælderrum uden lys og uden håndtag på indersiden af døren.

Læs også:

Se også: Tobias' farmor demonstrerer foran retten

Ifølge tiltalen blev den lille dreng dagligt grebet hårdt i en eller begge arme og blev 'adskillige' gange slæbt i én arm, og der blev revet i ham, mens hans ben var i klemme i en stol.

Moderen og stedfaderen undlod at beskytte Tobias mod vold udøvet af andre, hvor han blandt andet blev bidt.

Hårdt kvæstet, men kom ikke til lægen
Drengen brækkede højre arm og højre lårben. Han fik en fortand revet ud, ligesom han havde blodunderløbne mærker på hele kroppen. Alligevel tog parret ham ikke til lægen.

Om natten mellem den 17. og 18. juli gik det helt galt.

Læs også:

René Würfel er varetægtsfængslet, sigtet for at have mishandlet et-årige Tobias sammen med hans biologiske mor. Fotos: Privat 112 - 20. jul. 2011 - kl. 12:33 Sigtet for babydød: Var netop løsladt fra fængselsdom

Stedfaren slog og bed flere gange lille Tobias, som også blev sat under den kolde bruser og overbruset i flere minutter lange overbrusninger med koldt vand.

Ifølge tiltalen blev han udsat for rystevold, slag og/eller anden stump vold mod hovedet.

Han blev svinget rundt i armene og benene, indtil han mistede bevidstheden.

Brækkede nakken
Det gav den hårdt prøvede dreng endnu flere skader - blandt andet brud på kraniets nakkeben, blødninger under den hårde hjernehinde og væskeansamlinger i hjernen. Han havde bidmærker og adskillige blodunderløbne mærker i hovedet og på kroppen.

Ifølge tiltalen overværede den 21-årige mor den grove vold uden at gribe ind.

Tobias døde mellem klokken 03 og 07 om natten. Men først klokken 08.54 tilkaldte parret hjælp. Derfor er det også tiltalt for at efterlade drengen i hjælpeløs tilstand.

Læs også:

Se også: Par fængslet efter lille drengs død

Sagen skal senere på året behandles ved et nævningeting ved retten i Sønderborg.

Moderen og stedfaderen sidder begge varetægtsfængslet.

1 af 2 Tobias brækkede et nakkeben og døde af hjerneblødning og væske i hjernen. (Privatfoto)
2 af 2 Tobias blev tævet ihjel, mener statsadvokaten.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere