58-årig kvinde sigtet for knivdrab på samlever

En kvinde fremstilles netop nu i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, sigtet for drab på 63-årig samlever

Kriminalteknikere finkæmmede i nat den sigtede og hendes afdøde partners hjem på Hedemarksvej i Albertslund. (Foto: Kenneth Meyer)
Kriminalteknikere finkæmmede i nat den sigtede og hendes afdøde partners hjem på Hedemarksvej i Albertslund. (Foto: Kenneth Meyer)

RETTEN I GLOSTRUP (ekstrabladet.dk): En 58-årig kvinde af angiveligt grønlandsk afstamning er netop sigtet ved Retten i Glostrup, sigtet for drab på sin 63-årige samlever Eddy E. Frederiksen.

Kvinden sigtes efter straffelovens paragraf 237 for mellem søndag i tidsrummet 15-17 at have dolket den dræbte i ryggen.

Kvinden beskrives af ekstrabladet.dk's udsendte som 165-170 cm høj med kort, sort hår og briller. Hun er i retten iført grå joggingdragt og sorte sutsko. Med sig i retten har hun en cola samt en lille pose med smykker.

Efter sigtelsen mod kvinden blev læst op, blev der begæret dørlukning, ligesom kvinden bliver beskyttet med navneforbud af hensyn til den videre efterforskning.

Vaklede til supermarked
Vestegnens Politi arbejde på højtryk hele natten for at finde ud af omstændighederne ved drabet af den 63-årige, der søndag aften blev stukket ihjel på Hedemarksvej i Albertslund vest for København.

- Vi har knoklet hele natten med at lave afhøringer og finde tekniske beviser. Hvad vi har fundet ud af, vil jeg ikke komme nærmere ind på nu, sagde drabschef i Københavns Vestegns Politi, Charlotte Skovby, til ekstrabladet.dk her til morgen.

Første melding om episoden fik politiet kl. 18.41 om, at en mand var blevet stukket i ryggen.

Manden vaklede eftersigende ned i det lokale supermarked efter knivstikkeriet, hvorfra han blev viderebragt til Hvidovre Hospital. Men selv om manden blev hastet til hospitalet, var det desværre så alvorligt et knivstik, at han afgik ved døden kl. 20.20.

1 af 2 Drabet skete formodentlig i en lejlighed på Hedemarksvej i Alberslund. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 Kriminalteknikere finkæmmede i nat den sigtede og hendes afdøde partners hjem på Hedemarksvej i Albertslund. (Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere