19-årig stukket fem gange med kniv

19-årig mand truet med pistol og stukket fem gange med kniv

En 19-årig mand blev lørdag aften kort før klokken 23 overfaldet af op mod fem gerningsmænd på Sjælør Boulevard i København, oplyser den centrale efterforskningsleder Kristian Aaskov overfor ekstrabladet.dk.

- Den forurettede, en 19-årig mand, bliver passet op af 4-5 gerningsmænd, der truer ham med en pistol, forklarer Kristian Aaskov.

Mindst én af gerningsmændene hiver herefter en kniv frem og stikker det 19-årige offer fem gange.

- Han bliver stukket i ballerne og området omkring ballerne. Så han har aldrig været i livsfare, lyder meldingen.

Mulige gerningsmænd i sigte
Ifølge Kristian Aaskov har politiet allerede nu en idé om, hvem gerningsmændene kan være.

- Der er nogle vidner, der har givet os nogle fingrepeg om, hvor vi skal finde gerningsmændene henne, lyder meldingen fra politiet.

Årsagen til overfaldet er endnu ukendt. Ifølge Kristian Aaskov har den forurettede forklaret, at han ikke har noget udestående med nogen.

Natten til søndag fandt endnu et knivstikkeri sted i København. Denne gang på Peblinge Dossering, hvor en 35-årig mand blev stukket tre gange af ukendte gerningsmænd. Også han er uden for livsfare.

- De to episoder har ikke forbindelse til hinanden, siger efterforskningsleder Emil Jensen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere