Mand truede med at skyde sig selv

En mand truede med at skyde sig selv i Aalborg, men er nu blevet anholdt af politiet

Politiet var talstærkt til stede og afspærrede hele området omkring Hellevangen i Aalborg. (Foto: René Schütze)
Politiet var talstærkt til stede og afspærrede hele området omkring Hellevangen i Aalborg. (Foto: René Schütze)

En uidentificeret mand - som formodentlig er psykisk syg - var til aften genstand for et større drama i Aalborg.

Manden, der havde forskanset sig i en lejlighed på Hellevangen i Aalborg, var nemlig bevæbnet med et skydevåben og truede med at skyde sig selv.

Det bekræfter Nordjyllands Politi over for ekstrabladet.dk.

- Manden truede med skyde sig selv og blev set rende rundt og vifte med et skydevåben, og derfor tog vi ingen chancer, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

- Kl. 18.32 lykkedes det så for nogle af vores betjente at trænge ind i lejligheden, hvor de derefter kunne passificere og anholde manden, der var i sit soveværelse. Han er nu ved at blive undersøgt af vores læger, lyder det videre.

En lokal beboer i området fortæller, at mindst syv patruljebiler var til stede sammen med to ambulancer. Derudover bar flere af betjentene skudsikre veste. En båre blev angiveligt også gjort klar af ambulancefolkene.

- Det var da dramatisk at følge med i. Og det gør da bestemt én ilde til mode, hvis en person truer med at skyde sig selv, lyder det fra beboeren, der kan følge med fra sin vindueskarm.

Ifølge politiet var der tale om særdeles vellignende splat-gun, som manden viftede rundt med. I lejligheden var desuden adskillige andre lige så vellignende pistoler og geværer.

Ved du noget, så giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mail: 1224@eb.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere