Brandoffer identificeret

Det var en 24-årig mand, der tidligere på dagen mistede livet i en brand i Århus

Ambulancefolk bærer her liget af en 24-årig mand væk fra Bazar Vest. (Foto: Claus Bonnerup)
Ambulancefolk bærer her liget af en 24-årig mand væk fra Bazar Vest. (Foto: Claus Bonnerup)

Politiet har nu fået identificeret den mand som i dag omkom i en stor brand i Bazar Vest i Århus.

Det bekræfter Østjyllands Politi over for ekstrabladet.dk.

- Der er tale om en 24-årig ved navn Tawfik Jarkas, der er ansat i bageriet. Den endelige dødsårsag er stadigvæk ikke endeligt bekræftet, og derfor har vi anmodet om at få foretaget en obduktion af liget, fortæller efterforskningsleder Claus Danø til ekstrabladet.dk.

Læs også: Bazarbrand: Mand omkommet i flammerne

Tidligere på dagen var forlydender fremme om, at ejeren af bageriet i Bazar Vest tidligere skulle have været udsat for påsatte brande. Men ifølge Claus Danø har det intet med den seneste brand at gøre.

- Det er noget, som vi selvfølgelig er opmærksomme på i den videre efterforskning, men vi vurderer ikke, at det har noget som helst med det her at gøre, siger han.

Politiet er stadig i gang med at efterforske branden på stedet, og det forventer de at blive ved med et stykke tid endnu.

- Vi har stadig ikke fået fastslået årsagen til branden, så derfor fortsætter vi med undersøgelserne i dag og i morgen. Området er derfor stadig spærret af for offentligheden.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger var én af de pårørende til den afdøde tidligere på dagen ude på arnestedet for identificere den 24-årige mand. Familien er derfor underretttet om det tragiske dødsfald.

Et familiemedlem, som ekstrabladet.dk har talt med, var for rystet til at udtale sig om branden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere