Terrorsagen: Alle tre er nu varetægtsfængslet

Dommervagten i København har besluttet at varetægtsfængsle de tre terror-anholdte fra i går

Tre mænd blev i går anholdt. Trioen er mistænkt for at forberede en terrorhandling.

De blev ved grundlovsforhøret i dag alle varetægtsfængslet i 26 dage, heraf de første 12 dage i isolation.

- De tre blev sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen, men vi har taget forbehold for, at der kan komme nye sigtelser, siger advokaturchef Dorit Borgaard, Afdelingen for personfarlig kriminalitet, Københavns Politi.

Læs også:

Se også: PET anholder tre for terrorplaner

De tre sigtede er, MMS på 22 år, CO på 23 år og RHR på 21 år. Både den 22-årige jordanske statsborger og den 23-årige med tyrkisk pas, bor i Danmark, mens den tredje primært bor i Kairo.

Alle tre blev i dag fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten hos Københavns Politi, hvor de modtog sigtelser for overtrædelse af våbenloven. Der er nedlagt navneforbud i sagen.

Sigtelsen lyder dog ikke på terror, men ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpede omstændigheder.

Sigtelsen handler om to AK 47-rifler, der blev handlet ved Hareskov Statiion torsdag.

I følge politiets efterforskning var det den 22-årige MMS, der ved 17-tiden traf aftale med en ukendt person om køb af riflerne. Nogle timer senere, kl. 20.30, skal CO være ankommet til stedet og have opbevaret våbnene i sin bil, indtil fredag 27. april hvor han mødtes med RHR og overdrog stormriflerne til denne.

Både CO og RHR nægter sig skyldige, mens MSM erkender medvirken til aktionen.

Anholdte er af forskellig nationalitet
Anholdelserne af de tre hovedmistænkte skete på forskellige adresser i Københavnsområdet. CO og RHR blev anholdt i Herlev i forbindelse med overdragelsen, mens den 22-årige jordaner blev anholdt på sin bopæl i Melissehaven.

Forhenværende operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen mener, at PET-aktionen i terrorsagen bærer præg af, at politiet ikke har haft helt styr på de anholdte.

- Jeg er overbevist om, at anholdelserne bunder i en pludseligt opstået hændelse, eksempelvis levering af våben, der har tvunget PET til at handle her og nu, siger Bonnichsen.

Læs også:

Se også: Ekspert: PET skulle handle hurtigt

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere