Skyldig: 38-årig kendt skyldig for dobbeltdrab

Den tiltalte Vincent Smith er kendt skyldig i dobbeltdrabet på parret Heidi Nielsen og Bjarne Johansen i Tusindårsskoven

Den 38-årige Vincent Smith er netop nu kendt skyldig i at have skudt og dræbt Heidi Nielsen og Bjarne Johansen i Tusindårsskoven den 13. april sidste år.

Det var især dna-spor på et patronhylster og et cigaretskod sammenholdt med vidners forklaringer af at have set Vincent Smtih kort efter gerningstidspunktet med et våben, som var afgørende for kendelsen.

Stirrede konstant
Under hele dommerens oplæsning af kendelsen sad Vincent Smith og lyttede meget aktivt. Iført sort træningstrøje, med blå T-shirt indenunder, sad den 38-årige og stirrede gennem sine briller på dommeren under den cirka ti minutter lange oplæsning.

Der var flere repræsentanter fra de dræbtes familier til stede under afsigelsen af kendelsen. Både Heidi Nielsens bror og eksmand lyttede med, da Vincent Smith blev erklæret skyldig i at have dræbt ægteparret, Heidi Nielsen og Bjarne Johansenen, den skæbnesvangre forårsaften for godt 12 måneder siden.

Anklager: livsvarigt fængsel
Anklageren, Claus Guldbrand, mener ikke, der er ikke belæg for at sige, at der har været uoverensstemmelser mellem Vincent Smith og de to dræbte. Han procederede for, at Vincent Smith ikke havde planlagt mordene, da han slingrede hjem fra et værtshusbesøg. Da mordene derfor synes tilfældige, men brutale, gik Claus Guldbrand derfor efter at få Vincent Smith idømt livsvarigt fængsel.

- De var helt sagesløse og værgeløse, da de brutalt bliver skudt ned på stedet. Han må have brugt våbnet kynisk. Det tyder på, at han har skudt ned på dem, da de lå på jorden, procederede anklager Claus Guldbrand.

Forsvarer Jesper Storm Thygesen procederer netop nu for, at Vncent Smith idømmes en tidsbegrænset straf.

Dommeren oplyser, at der forventes at blive afsagt dom klokken 14.00

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere