Holdt kebab mod snitsår i halsen og overlevede

En englænder reddede ifølge læger sit eget liv ved at holde en döner-kebab mod sit snitsår i halsen få millimeter fra luftrøret

James Hobbs med en kebab magen til den, der reddede hans liv. (Foto: SWNS.com)
James Hobbs med en kebab magen til den, der reddede hans liv. (Foto: SWNS.com)

James Hobbs mistede næsten fire liter blod, da han blev stukket i halsen med en kniv.

Trods det dybe sår - få millimeter fra luftrøret - og den voldsomme blødning overlevede den 37-årige englænder.

Ifølge lægerne fordi han pressede en kebab mod snitsåret i adskillige minutter, før hans fætter fandt et viskestykke.

Overfaldet skete sidste år i januar, kort efter James Hobbs havde spenderet godt tre pund på den kebab, der skulle redde hans liv.

I går faldt så dommen over gerningsmanden, Jamie Edney.

De to kendte hinanden i forvejen.

James Hobbs dukkede op på Edneys bopæl og anklagede ham for at have en affære med sin kæreste. Ifølge britiske medier skubbede James Hobbs Edney flere gange. Han reagerede ved at gribe en 13 cm lang kniv og snitte Hobbs i halsen.

Med omstændighederne in mente taksede en dommer det blodige overfald til fem et halvt år bag tremmer.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere